- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
355

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

357

Side. Betragte vi Jronien som et underordnet Moment, saa
er Jronien jo det sikkre Blik for det Skjæve, det Forkeerte, det
Forfængelige i Tilværelsen Jdet den nu opfatter dette, kunde
det synes, at Jroni blev identisk med Spot, Satire, Persi-
flage o.s.v. En Lighed har den naturligviis hermed, forsaavidt
som den ogsaa seer det Forfængeligez men idet den vil fremstille
sin Observation, afviger den, idet den ikke tilintetgjor det For-
fængelige, ikke er, hvad den straffende Retfærdighed er i Forhold
til Lasten, ikke har det Forsonende ved sig, som det Comiske har,
men den bestyrker snarere det Forfængelige i dets Forfænge-
lighed, den gjor det Gale endnu galere. Dette er hvad man kunde
kalde Jroniens Forng paa at mediere de discrete Momenter,
ikke i en hoiere Eenhed, men i en høiere Galskab.

Betragte vi Jronien, idet den vender sig mod hele Til-
værelsen, saa fastholder den atter her Modsætningen mellem
Væsen og Phænomen, mellem det Indvortes og det Udvortes-.
Det kunde nu synes-, at den blev, som den absolute Negativitet,
identisk med Tvivlen. Men deels maa man erindre, at Tvivl
er en Begrebsbestemmelse, Jroni en Subjectivitetens
Forsigværenz deels at Jronien væsentlig er practisk, og at
den kun er theoretisk for atter at være praetisk, med andre Ord,
at det ikke er Jronien om Sagen, men om den selv at gjøre-
Naar derfor Jronien kommer under Veir med, at der bag Phæ-
nomenet maa stikke noget Andet end det, der ligger i Phæno-
menet, saa er det, der bestandig er Jronien magtpaaliggende,
det, at Subjectet føler sig frit, saa at Phænomenet bestandig
ikke faaer Realitet sor Subjectet. Bevægelsen er derfor og aldeles
modsat. J Tvivlen vil Subjectet bestandig ind i Gjenstanden,
og hans Ulykke er den, at Gjenstanden bestandig flyer for ham-
J Jronien vil Subjectet bestandig ud af Gjenstanden, hvilket
han opnaaer derved, at han i ethvert Øieblik bliver sig bevidst,
at Gjenstanden ingen Realitet har. J Tvivlen er Subjectet
Vidne til en Erobringskrig, i hvilken ethvert Phænomen til-
intetgjøres-, fordi Væsenet bestandig maa ligge bag derved.
J Jronien retirerer Subjectet bestandig, asdisputerer ethvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free