Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
nikere, og altid blive de omtalte paa den meest afvisende Maade,
ja Hegel seer med en uhyre Haan og Fornemhed ned paa disse,
som han ofte nok kalder ,,sornemme Folk.« Men den Omstæn-
dighed, at Hegel saaledes forsaae sig paa den Form as Ironi,
som laae ham nærmest, har naturligviis skadet hans Opfattelse
af Begrebet. Udvikling faaer man ofte ikke — derimod faaer
Schlegel altid Skjend Hermed skal nu ingenlunde være sagt,
at Hegel ikke har Ret mod Schlegelerne, og at den Schlegel-
Schlegelske Ironi ikke var en saare betænkelig Asveiz heller ikke
skal hermed være sagt Andet, end at Hegel vist har stiftet stort
Gavn ved den Alvor, hvormed han træder op mod enhver
Jsolation, en Alvor, der gjor, at man kan læse mangen Udvikling
med megen Opbyggelse og Styrkelsez men derimod skal dermed
være sagt, at Hegel, ved eensidig at vende sig mod den efter-
fichtiske Ironi, har overseet Jroniens Sandhed, og idet
han identificerede al Ironi med denne, har gjort Jronien Uret.
Saasnart Hegel nævner det Ord Ironi, kommer han strax til
at tænke paa Schlegel og Tieck, og hans Stiil bærer da øieblik-
keligen Præg af en vis Forbittrelse Hvori det Forkerte og
Ubefoiede i Schlegels Ironi laae, skal paa sit Sted blive oplyst,
saavelsom Hegels Fortjeneste i denne Henseende. Vi vende
tilbage til hans Betragtningsmaade af Soerates’ Ironi.
I det Foregaaende have vi gjort opmærksom paa, at Hegel
i at fremstille Socrates’ Methode især udhæver to Former,
hans Jroni og hans Gjordemoderkunst. Hans Fremstilling heraf
findes i Geschichte der Philos. 2 B. Pag 59—67. Udviklingen
af den socratiske Jrvni er imidlertid meget kort, hvorimod Hegel
benytter Leiligheden til at ivre mod Jroni, som almindeligt
Princip, og tilfoier Pag 62: Friedrich von Schlegel ist es, der
diese Gedanken znerst aufgebracht, Ast hat es nachgesprochenz
og derpaa solge de Alvorsord, som Hegel i den Anledning pleier
at sremsige. Socrates lader, som han var uvidende, og under
Skin af at lade sig belære, belærer han Andre. Pag 601 Dieses
ist dann die Seite der beriihmten socratischen Jronie. Sie
hat bei ihm die subjective Gestalt der Dialectik, sie ist Beneh-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
