Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
komme til det Abstracte, og bestandig at komme dertil.
Naar derfor den hele Undersøgelse om den socratiske Ironi
hos Hegel ender med, at den socratiske Ironi bliver identisk
med den platoniske, og saavel den socratiske som den platoniske
bliver mehr Manier der Conversation, die gesellige Heiterkeit,
als daß jene reine Negation, jenes negative Verhalten darunter
verstanden wäre (Pag. 64), saa har ogsaa denne Bemærkning
fundet sin Besvarelse i det Foregaaende. — Stort bedre gaaer
det heller ikke Hegel i at fremstille Socrates’ Gjordemoder-
kunst. Her udvikler han Betydningen af, at Socrates spurgte,
og denne Udvikling er baade skjøn og sand; men den Forskjel,
vi i vort Foregaaende har gjort gjeldende mellem at spørge
for at faae Svar og at spørge for at beskjæmme, oversees her.
Det Exempel, han til Slutning vælger fra det Begreb at vorde,
er atter aldeles nsocratisk, medmindre han vil i Parmenides
finde en socratisk Udvikling. — Forsaavidt han endelig taler
om Socrates’ tragiske Ironi, saa maa man erindre, at det
ikke er Socrates’ Ironi, men· det er Verdens Ironi med Socrates.
Det kan derfor Intet oplyse med Hensyn til Spørgsmaalet
om den socratiske Ironi.
I Anmeldelsen af Solgers Skrifter gjør Hegel Pag.
488 atter opmærksom paa Forskjellen mellem den schlegelske
Ironi og den socratiske. At der er Forskjel, det har vi alt ind-
rømmet og skal yderligere paavise paa sit Sted, men deraf følger
ingenlunde, at Socrates’ Standpunkt ikke var Ironi. Han
bebreider Fr. Schlegel, at han, med Uforstand paa det Spe-
cnlative og Tilsidesættelse af dette, har revet den fichtiske Sætning
om Iegets constitutive Gyldighed ud af dens metaphysiske
Sammenhæng revet den ud af Tænkningens Gebeet og di-
recte anvendt den paa Virkeligheden zum Verneinen der Leben-
digkeit der Vernunft und Wahrheit, und znr Hcrabsetzung
derselben zum Schein inl Subject und zum Scheinen fiir Andere
Han gjor nu opmærksom paa, at man, for at betegne denne
Sandhedens Forvanskning til Skin, har tilladt sig at forvanske
Navnet paa den uskyldige socratiske Ironi. Naar man nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
