- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
368

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370

Alt; men naar den vil udsige dette, siger den noget Positivt,
hvormed dens Souverainitet forsaavidt er til Ende. Naar derfor
Schlegel eller Solger siger: Virkeligheden er blot Skin, blot
Tilsyneladelse, blot Forfængelighed, et Intet, saa mener han
det aabenbart alvorligt hermed, og dog antager jo Hegel, at
dette er Ironi. Vanskeligheden, som her moder, er egentlig
den, at Ironien i strængere Forstand aldrig kan opstille en
Sætning, fordi Jronien er en Bestemmelse af det forsig-
værende Snbject, der i idelig Agilitet Intet lader bestaae,
og paa Grund af denne Agilitet ikke kan samle sig i den Total-
Anskuelse, at den Intet lader bestaae. Schlegels og Solgers
Bevidsthed om, at Endeligheden er et Intet, er aabenbare
ligesaa alvorligt meent som Socrates’ Uvidenhed. I sidste In-
stants maa Ironikeren altid ponere Noget, men det, han saa-
ledes ponerer, er Intet. Men nu er det umuligt, at man kan
tage Intet alvorligt, uden enten at komme til Noget (dette skeer,
naar man tager det fpeculativ alvorligt), eller at fortvivle (naar
man tager det personligt alvorligt). Ingen af Delene gjør imid-
lertid Ironikeren, og forsaavidt kan man ogsaa sige, at det er ham
ikke Alvor dermed. Ironien er det uendelig lette Spil med Intet,
der ikke forfærdes ved det, men endnu engang stikker Hovedet
i Veiret. Naar man nn ikke tager Intet speculatin eller per-
sonligt alvorligt, saa tager man det aabenbart letsindigt, og
forsaavidt tager man det ikke alvorligt. Dersom Hegel mener,
at det ikke var Schlegels Alvor med, at Tilværelsen var et Intet
Uden Realitet, saa maa der jo have været Noget, der har havt
Gyldighed for ham, men saa var hans Ironi jo blot Form.
Man kan derfor sige om Ironien, at det er den Alvor med
Intet, forsaavidtsom det ikke er den Alvor med Noget. Den
opfatter bestandig Intet i Modsætning til Noget, og, for at
frigjøre sig for Alvor med Noget, griber den Intet. Men Intet
bliver det den heller ikke Alvor med, uden forsaavidt som det
ikke er den Alvor med Noget. Saaledes forholder det sig ogsaa
med Socrates’ Uvidenhed, hans Uvidenhed er det Intet, hvor-
ved han tilintetgjor enhver Viden. Det kan man bedst see af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free