- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
373

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

375

paa en mere opbyggelig Maade at berolige og mindske den tid-
ligere yrbxgozoopfm Paa den anden Side sogte han og,
hvad der fremgaaer af de af hans Son ndgivne efterladte Skrifter,
at blive Herre og Mester over hiin negative Uendelighed, ved
at sordybe sig i Bevidsthedens eget Væsen. Dette vedkommer
imidlertid ikke denne Undersøgelse, hvorimod jeg her vil faae
at gjore med et af de Standpunkter, der knyttede sig til den
tidligere Fichte, det er med den Schlegelske og Tieckske Ironi.

J Fichte var nu Subjeetiviteten bleven fri, uendelig, nega-
tiv. Men for at komme ud af denne Indholdsloshedens Be-
vægelse, hvori den rorte sig i uendelig Abstraetion, maatte den
negeresz for at Tænkningen kunde blive virkelig, maatte den
blive eoneret· Herved fremkommer Spørgsmaalet om den meta-
physiske Virkelighed. Dette fichtiske Princip, at Snbjeetiviteten,
at Jeget har constitntiv Gyldighed, er den ene Almcegtige,
greb Schlegel og Tie ck, og nd heraf opererede de i Verden.
Herved blev en dobbelt Vanskelighed. For det Forste forvex-
lede man det empiriske og endelige Jeg med det evige Jeg;
for det Andet forvexlede man den metaphysiske Virkelighed
med den historiske Virkelighed Man anvendte saaledes et ufuld-
baarent metaphysisk Standpunkt uden Videre paa Virkelig-
heden. Fichte vilde eoustrnere Verden; men det han meente,
var en systematisk Constrneren. Schlegel og Tieck vilde skaffe
en Verden tilveieH-).

Man seer heraf, at denne Jroni ikke var i Verdens-Aandens
Tjeneste. Det var ikke et Moment af den givne Virkelighed, der
skulde negeres og fortrænges af et nyt Moment; men det var
al historisk Virkelighed, den negerede, for at skaffe Plads
for en selvskabt Virkelighed. Det var ikke Snbjectiviteten, der
her skulde frem; thi Subjectiviteten var allerede given i Ver-
densforholdene, men det var en overspændt Snbjeetivitet,

s) Imidlertid endte denne ironiske Stræben ingenlunde med Tieck
og Schlegel, tvertimod har den i det unge Tydskland en talrig Plantefkole.
Til dette unge Tydskland er der ogsaa i den almindelige Udvikling af dette
Standpunkt taget mangt et Hensyn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free