Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
en Subjectivitetens anden Potens· Man seer deraf til-
lige, at denne Ironi var aldeles Uberettiget, samt at Hegels
Adsærd imod den er ganske i sin Orden.
Jronien8) optraadte nu som den, for hvilken Jntet
var Bestaaende, som den, der var bleven færdig med Alt, og
tillige som den, der havde Magtfuldkommenhed til at gjore
Alt. Lod den Noget bestaae, da vidste den, at den havde Magt
til at tilintetgjore det, og det vidste den i samme Øieblik, som
den lod det bestaae. Ponerede den Noget, da vidste den, at den
havde Myndighed til at ophæve det, og det vidste den i samme
Øieblik, hvori den ponerede det. Den vidste sig overhovedet
i Besiddelse af den absolnte losende og bindende Magt.
Den var ligesaa meget Herre over Ideen som over Phænomenet,
og den tilintetgjorde det Ene ved det Andet. Phænomenet
tilintetgjorde den, idet den viste, at det ikke svarede til Jdeenz
Jdeen tilintetgjorde den, idet den viste, at den ikke svarede til
Phcenoinenet Begge Dele meget rigtigt, da Jdeen og Phæ-
nomenet kun ere i og med hinanden. Og under Alt dette frelste
Jronien sit sorglose Liv; thi Alt dette var Subjectet Mand for
at gjorez thi hvo er stor som Allah, og hvo kan bestaae for ham?
Men Virkeligheden (den historiske Virkelighed) træder paa
en dobbelt Maade i Forhold til Snbjectett deels som en
Gave, der ikke vil lade sig vrage, deels som en Opgave, der
vil realiseres. Det Misforhold, hvori Jronien traadte til
Virkeligheden, er allerede tilstrækkelig antydet derved, at den
ironiske Retning væsentlig er critisk. Saavel dens Philo-
soph (Schlegel), som dens Digter (Tieck) er critisk. Man an-
vendte derfor ikke den syvende Dag, som man paa saa mange
Maader i vor Tid endelig vil have skal være kommen, til at hvile
fra den historiske Gjerning, men til at critisere. Men Critik
W) Jeg benytter i hele denne Fremstilling det Udtryk: Jronien og
Jronikeren, jeg kunde ligesaa godt sige: Romantiken og Romantikeren· Begge
Udtrer betegne væsentlig det Samme, det ene erindrer mere om det Navn,
hvormed Partiet dobte sig selv, det andet om det Navn, hvormed Hegel har
dobt det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
