- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
376

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378

med Antaeus, der ikke kunde overvindes, saa længe han stod
paa Jorden. Hereules loftede, som bekjendt, Antæus fra Jorden
og overvandt ham derved. Ligesaa gjorde Jronien med den
historiske Virkelighed J en Haandevending var al Historie
bleven til Mythe — Digt — Sagn — Eventyr. Saaledes var
Jronien atter fri. Nu gjorde den igjen sit Valg og skaltede og
valtede, som den bedst syntes. Jsær var det Grækenland og Mid-
delalderen, hvori den fandt Velbehag. Imidlertid fortabte den
sig ikke i historiske Opfattelser, hvad den vidste var Dichtung
und Wahrheit. Snart levede den i Grækenland under den
skjonne græske Himmel, fortabt i det græske harmoniske Livs
præsentiske Nydelse, levede deri, saa at den havde sin Virkelighed
der. Men naar den var træt deraf, skjod den denne vilkaarligt
ponerede Virkelighed saa langt fra sig, at den aldeles forsvandt.
Greeeiteten havde ingen Gyldighed for den som et verdeus-
historisk Moment, men havde Gyldighed for den og absolut
Gyldighed for den, fordi det saa behagede Jronien. Snart
forputtede den sig i Middelalderens Urskove, lyttede til
Træernes hemmelighedsfulde Hvidsken og byggede Rede i deres
lovrige Toppe, eller skjulte sig i dens morke Hnler, kort sagt,
sogte sin Virkelighed i Middelalderen i Omgang med Riddere
og Troubadonrer, forliebede sig i en adelig Frøken paa den
fnysende Hest med en til Jagten afrettet Falk paa den udstrakte
Høire Men havde denne Kjærlighedshistorie tabt sin Gyldighed,
da blev Middelalderen fjernt tilbage i det Uendelige, og tabte
sig mere og mere i stedse svagere og svagere Omrids paa Be-
vidsthedens Bagteppe. Middelalderen havde ikke sin Gyldighed
for den som et verdenshistorisk Moment, men Gyldighed og
absolut Gyldighed, fordi det saa behagede Jronien Det Samme
gjentager sig paa alle theoretiske Gebeter· Momentviis var
en eller anden Religion det Absolute for den; men den vid-
ste tillige meget godt, at Grunden hvorfor den var den absolute,
var fordi Ironien selv saa vilde det, og hermed Pimktu1n. J næste
Øieblik vilde den noget Andet. Den doeerede derfor, ligesom
der doeeres i Nathan den Vise, at alle Religioner ere lige gode,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free