Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
Cheistendommen maaskee den sletteste, til Afvexling behagede
den saa selv at være Christen. J videnskabelig Henseende var
det ligesaa. Den domte og fordomte ethvert videnskabeligt
Standpunkt, var altid dommende, altid paa Dommerscedet,
derimod undersøgte den ikke. Den stod bestandig over Gjen-
standen, og det var jo ogsaa ganske naturligt; thi nu skulde forst
Virkeligheden begynde. Jronien var nemlig sprungen af fra
det metaphysiske Spørgsmaal om Jdeens Forhold til Virke-
ligheden; men den metaphysiske Virkelighed ligger ud over
Tiden, og saaledes kunde altsaa umuligt den Virkelighed, Iro-
nien vilde have, være given i Tiden. Denne dommende og for-
dømmende Adfærd er det, at Hegel (samtlige Værker 16de
Bind Pag 465) især ivrer imod hos Fr. Schlegel. Man kan
i denne Henseende ikke noksom anerkjende Hegels store For-
tjenester af Opfattelsen af den historiske Fortid. Han vrager
ikke Fortiden, men han begriber den, han afviser ikke andre
videnskabelige Standpunkter, men han overvinder dem. Med
Hegel er der derfor sat en Vom for den evindelige Passiar
om, at nu skal Verdenshistorien begynde, som om den nu skulde
begynde prceeise Kl. 4 eller dog i alt Fald inden 5. Har nu end
en og anden Hegelianer faaet et saadant uhyre verdenshistorisk
Tillob, at han ikke kan standse sig, men i en rædsom Fart styrer
Fanden i Vold, saa er Hegel ikke Skyld heri; og kan der end
med Hensyn til Contemplationen gjores mere endnu, end Hegel
har gjort, saa vil vist Ingen, der har Begreb om Virkeligheden-3
Betydning, være utaknemlig nok til saa hurtigt at komme ud
over Hegel, at han glemmer, hvad han skylder ham, hvis han
ellers har været inde i ham. Skulde man nu sige, hvad det er,
der bemyndiger Jronien til den omtalte Adfcerd, saa maatte
man vel sige, det er fordi Jronien veed, at PlJcenomenet er ikke
Væsenet Jdeen er eoneret, og maa derfor blive eoneret, men
denne Ideens Bliven eoneret er netop den historiske Virkelighed
J denne historiske Virkelighed har nu ethvert enkelt Led sin
Gyldighed som Moment. Men denne relative Gyldighed aner-
kjender Jronien ikke. For den har den historiske Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
