Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
neriske Alvor, der kommer det Guddommelige i Mennesket
till)jelp, der taus og stille lytter til det Eiendommeliges Stemme
i Jndividualiteten, aflurer det dets Bevægelser, for nu ret
at lade dette komme til Raadighed i Jndividet, og lade hele
Jndividualiteten harmonisk udvikle sig til en plastisk, i sig selv
afrundet Skikkelse. Den forstod derved ikke, hvad den fromme
Christen tænker paa, naar han bliver sig bevidst, at Livet er en
Opdragelse, en Dannelse, der dog vel at mærke ikke skal gjøre
ham til noget ganske Andet, (thi den Christnes Gud er ikke i
Besiddelse af den uendelige negative Almagt som Muhame-
danerens, for hvem et Menneske saa stort som et Bjerg, en
Fer saa stor som en Clephant er ligesaa mulig, soin et Bjerg
saa lille som et Menneske, og en Clephant saa lille som en Flne,
da Alt ligesaa godt kan være ganske anderledes end det er),
men netop skal udvikle de Spirer, Gud selv har nedlagt i Menne-
sket, da den Christne veed sig som den, der har Realitet for Gud.
Her kommer den Christne ogsaa Gud tilhjelp, bliver ligesom hans
Medarbeider i at fuldfore den gode Gjerning, Gud selv har
begyndt. Den nedlagde derved ikke blot en Protest mod al
den Usselhed, der ikke er andet end et jammerligt Prodnet af
sin Omgivelse, mod alle de Dnsinmennesker, som Verden desto-
værre er riig nok paa, men den vilde noget Mere. Cet er nemlig
at digte sig selv, et Andet at lade sig digte. Den Christne lader
sig digte, og i denne Henseende lever en enfoldig Christen langt
niere poetisk, end mangt et meget begavet Hoved. Men ogsaa
den, der i græsk Forstand digter sig selv, anerkjender, at der er
sat ham en Opgave. Det er ham derfor i høi Grad magtpaa-
liggende at blive sig det Oprindelige, der er i ham, bevidst, og
dette Oprindelige er den Grændse, indenfor hvilken han digter,
indenfor hvilken han er poetisk fri. Jndividnaliteten har
saaledes et Formaal, der er dens absolute Formaal, og dens
Virksomhed gaaer netop ud paa at realisere dette Formaal,
og under og i denne Realisation at nyde sig selv, det vil sige,
dens Virksomhed er at blive fiir sich, hvad den er an sich. Men
ligesom Dnsinmenneskerne ikke have noget an sich, men kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
