Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
blive til hvad det skal være, saaledes har Jronikeren det heller
ikke. Det er imidlertid ikke, fordi han blot er et Prodnet af fin
Omgivelse, tvertimod han staaer over al sin Omgivelse; men
for ret at kunne leve poetisk, for ret tilgavns digterisk at kunne
skabe sig selv, maa Jronikeren intet an sich have. Saa-
ledes synker Jronien selv ind under det, den meest bekjæmper;
thi en Jroniker faaer en vis Lighed med et aldeles Prosa-Menne-
ske, kun at Jronikeren har den negative Frihed, hvorved han
staaer digterisk skabende over sig selv. Derfor bliver Jronikeren
som oftest til Intet; thi for Mennesket gjelder, hvad der ikke gjel-
der for Gud, at af Intet bliver Intet. Men Jronikeren bevarer
bestandig sin digteriske Frihed, og naar han mærker, at han bliver
til Intet, saa digter han det med; og det horer som bekjendt
med til de poetiske Stillinger og Ilnscettelser i Livet, som Iro-
nien gjorde gjeldende, ja det er den fornemste af dem Alle,
den at blive til slet Intet. En Tangenichts er derfor i den roman-
tiske Zkoles Poesi altid den meest poetiske Person, og hvad
de Christne, især i bevægede Tider, saa ofte tale om, at blive
en Daare i Verden, det realiserede Jronikeren paa sin Viis,
knn at han ikke foler Noget til Martyriet, thi for ham er det
den hoieste poetiske Nydelse. Men den Uendelige digteriske
Frihed, der allerede er antydet derved, at det at blive til slet
Intet er taget med, yttrer sig ogsaa paa en mere positiv Maade,
thi det ironiske Individ har som oftest i Mulighedens Form
gjennemløbet en Mangfoldighed af Bestemmelser, levet
sig digterisk i dem, forend det ender ved Intet. J Ironien er
3jcelen, ligesom efter Phthagoras’ Lære i Verden, altid paa
Vandring, knn at den ikke behover faa lang Tid. Men staaer
den end tilbage i Tid, saa har den maaskee Fortrinet i Bestem-
melsernes Mangfoldighed, og der er vist mangen Jroniker,
der, for han fandt Hvile i Intet, har gjennemgaaet langt mærk-
værdigere kata end den Hane, der forekommer hos anian,
og som forst havde været Phthagoras selv, derpaa Aspafia,
den tvetydige Skjønhed i Milet, derpaa Cynikeren Krates,
derpaa en Konge, en Tigger, en Satrap, en Heft, en Allike,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
