Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
389
sknelse, der nnderlægger Alt under Synd, der ingen Undtagelse
kjender, Intet skaaner, ikke Barnet i Moders Liv, ikke den skjøn-
neste blandt Qvinder. Der er en Alvor i denne Anskuelse, for høi
til at fattes af det prosaiske Hverdagslivs travle Arbeidere,
for stræng til at lade sig spotte af ægteskabelige Jmprovisatorer.
—- Saa ere de da forbi de Tider, da Menneskene levede saa
lykkelige uden Sorger og Bekymringer, saa uskyldige, da Alt
var saa menneskeligt, da Guderne selv gave Tonen an, stundom
nedlagde deres himmelske Værdighed for at tilsnige sig jordiske
Qvinders Kjærlighed; da den, der sagte og hemmelighedsfuldt
listede sig til et Stevnemode, kunde frygte for eller smigre sig
med at see en Gud blandt sine Medbeilerez de Tider, da Himlen
hvrelvede sig høi og skjøn som et venligt Vidne over lykkelig
Kjærlighed, eller stille og alvorlig skjulte den i Nattens høitide-
lige Ro; da Alt kun levede for Kjærlighed, og Alt atter kun var
en Mythe om Kjærlighed for de lykkeligt Elskende. Her ligger
Vanskeligheden, og det er fra dette Synspunkt, man maa be-
dømme Schlegels og hele den yngre og ældre Romantiks Be-
stræbelser. Hinc Tider ere forbi, og dog stunder Roman-
tikens Længsel tilbage til dem, derhen foretager den ikke
peregrjnationes sacras men prokanas. Hvis det nu var mu-
ligt at reconstrnere en forsvunden Tid, saa maatte man dog
reconstruere den i al sin Reenhed, og saaledes Græciteten i
al fin Naivitet. Men det gjor Romantiken ikke. Egentlig er det
ikke Græciteten, den reeonstrnerer, men en ubekjendt Verdens-
deel, den opdager. Og ikke blot dette, men dens Nydelse er i
høi Grad raffineretz thi den vil ikke blot nyde naivt, men den
vil i Nydelsen blive sig Tilintetgjørelsen as den givne Sædelighed
bevidst; det er ligesom Pointet i dens Nydelse, at den smiler
ad den Sædelighed, under hvilken Andre, som den mener, sukke,
og heri ligger den ironiske Vilkaarligheds frie Spil. Christen-
dommen har ved Aanden sat Splid mellem Kjodet og Aanden-M
M) Derved vil Christendommen ingenlunde tilintetgjøre Sand-
seligheden, thi den lærer, at det først er i Opstandelsen, at der hverken skal
tages til ægte ei heller bortgiftes; men den erindrer tillige om hiin Mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
