Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
og enten maa Aanden negere Kjodet, eller Kjodet negere Aanden.
Dette Sidste vil Romantiken og er deri forskjellig fra Græci-
teten, at den i Kjodets Nydelse tillige nyder Aandens Negation.
Herved mener den nu at leve poetisk, men jeg haaber, at det
skal vise sig, at den netop gaaer Glip af det Poetiske, thi først
gjennem Resignation fremgaaer den sande indre Uendelighed,
og først denne indre Uendelighed er i Sandhed uendelig og
i Sandhed poetisk.
Schlegels aninde vil suspendere al Sædelighed, eller
som Erdmann ikke uheldig udtrykker fig: Alle fittlichen Bestimm-
nngen sind nur Spiel, es ist willkiihrlich fiir den Liebenden,
ob die El)e Monogamie, ob Che eu quatre ist u. f. f.-E«). Dersom
det nu lod sig tænke, at hele Lucinde blot var en Caprice, en
Vilkaarlighedens Luneglut, der gestikulerede ligesom den lille
Vilhelmine med Benene, uden at bekymre sig om sin Kjole
eller om Verdens Dom; dersom den blot var en overgiven
Kaadhed, der fandt sin Glæde i at sætte Alt paa Hovedet, at
vende op og ned paa Alt; dersom den blot var en vittig Jroni
over al den Sædelighed, der er identisk med Skik og Brug:
hvo vilde da være saa latterlig, ikke at ville lee deraf, hvo vilde
da vcere en saadan Tverdriver, at han ikke skulde gotte sig kosteligt
derover? Dette er imidlertid ingenlunde Tilfældet, tvertimod
har Lucinde en høist doctrinær Charakteer, og en vis tung-
sindig Alvorlighed, der gaaer gjennem den, synes at komme
af, at dens Helt saa silde er kommen til denne herlige Sandheds
Erkjendelse, og at en Deel af hans Liv saaledes er gaaet ube-
nyttet hen. Den ,,Frækl)ed,« denne Roman saa ofte kommer
tilbage paa og ligesom raaber paa, er derfor ikke en lunefuld
momentan Suspenfion af det objectivt Gyldige, saa at det
Udtryk Frækhed brugt herom selv var en Kaadhed, der, saa
oven ud som den var, med Flid brugte et saa stærkt Udtryk-,
der ikke havde Tid til at komme til det store Bryllup, fordi han selv skulde
holde Bryllup.
k) Vorlesnngen llber Glauben und Wissen· Berlin 1837 (Pag· 86).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
