- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
401

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

403

dem Organ gebrach, auch das Aechte in ihr anzuerkennen oder
gar zn genießen, maa jeg ganske billige. Jo nærmere imidlertid
en saadan Digten kommer Virkeligheden, jo mere den kun
gjennem en Brydning med Virkeligheden bliver forstaaelig,
jo mere Polemik den skjuler i sig, jo mere den gjor en polemisk
Udvikling til Betingelse for Læsernes Sympathi, desto mere
falderden ud af den poetiske Jndifferents» taber den
sin Uskyld og faaer en Hensigt. Det er da ikke længer den poetiske
Lieents, der ligesom Mijnchhansen tager sig selv i Nakken og
paa den Maade, uden Fodfæste, svævende i Luften, gjor den
ene Kulbytte besynderligere end den anden, det er ikke længer
Poesiens pantheistiske Uendelighed; men det er det endelige
Subject, der anlægger den ironiske Loftestang, for at vippe
hele Tilværelsen ud af dens faste Sammenfoining Hele Til-
værelsen bliver nu et blot Spil for det digtende Vilkaar, der
Intet forsmaaer, end ikke det Ubetydeligste, men for hvilket
heller Jntet bestaaer, end ikke det Betydeligste. Man behøver
i den Henseende blot at gjennemlæse Fortegnelsen over Per-
sonerne i et af Tiecks, eller hvilkensomhelst anden af de roman-
tiske Digteres Stykker, for at faae en Forestilling om, hvilke
uhorte og hoist usandsynlige Ting der foregaae i deres Digter-
verden. Dyrene tale som Mennesker, Menneskerne som Fæ,
Stole og Borde blive sig deres Betydning i Tilværelsen bevidste,
Menneskene fole Tilværelsen som en Ting uden Betydning,
Intet bliver til Alt og Alt bliver til Intet, Alt er muligt endog
det Umulige, Alt er ijeligt endog det Urimelige.

Man maa nu erindre, at Tieck og den hele romantiske
Skole traadte eller troede at træde i Forhold til en Tid, i hvil-
ken Menneskene vare aldeles ligesom forstenede i de endelige
soeiale Forhold. Alt var fuldkomment og fuldendt i en gud-
dommelig chinesisk Optimisme, der ingen fornuftig Længsel
lod utilfredsstillet, intet fornuftigt Ønske uopfyldt. Skik og Brugs
herlige Grundsætninger og Maximer vare Gjenstand for en
from Gudsdyrkelse; Alt var absolut selv det Absolute; man af-
holdt sig fra Polygami, man gik med spidspullede Hatte. Alt

26’k

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free