Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
ja tvir erheben uns an dem Untergange des Besten selbst, und
nicht blos, indem tvir nns darans in eine Unendliche Hofsnung
flüchten· Und wiedernm erfrent nns in der Komödie dieselbe
Nichtigkeit der menfchlichen Dinge, indem sie nns vorkommt
wie das, worauf wir ein- für allemal angewiesen sind . . . Jene
Stimmnng aber, worin die Widersprüche sich vernichten nnd
doch eben dadnrch das Wefentliche für uns enthalten, nennen
wir die Jronie, oder im Komischen auch wohl Laune und
Hnmor. Her viser det sig nu, hvorvidt den Negation, der til-
intetgjør Virkeligheden, beroliges i en høiere Virkelighed. Vi
opløftes ved det Bedstes Undergang, men denne Opløftelse
er af saare negativ Art; det er Jroniens Opløftelse, der her
danner sig i Lighed med den guddommelige Misundelse, der
dog ikke er blot misundelig paa det Store og Fremragende,
men ligesaa meget paa det Ringe og Ubetydelige, overhovedet
misnndelig paa Endeligheden. Naar det Store gaaer under
i Verden, da er dette det Tragiske, men Poesien forfoner os
med dette Tragiske, idet den viser os, at det er det Sande, der
seirer. Deri ligger det Opløftende og det Opbyggende· Vi
opløftes altsaa ikke ved, at det Store gaaer under, men vi for-
fones med dets Undergang derved, at det Sande seirer, og vi
opløftes ved dettes Seier. Men naar jeg nn i Tragoedien blot
seer Heltens Undergang og opløftes derved, naar jeg i Tragoe-
dien blot bliver de menneskelige Tings Jntethed bevidst, naar
Tragoedien glæder mig paa samme Maade som Comoedien,
netop derved, at den viser mig det Stores Intethed, ligesom
Comoedien det Ringes, saa er jo den høiere Virkelighed
ikke kommen tilsyne. Ja Forfatteren synes her end ikke at ville
lade den Stemning blive tilbage, der ahner den høiere Virke-
lighed, thi han siger jo, at vi opløfte os ved det Bedstes Under-
gang, og det ikke blot, idet vi flygte nd deraf i et uendeligt Haab.
Thi det Mere, der kan blive ved denne Udvanding i et nendeligt
Haab, er hverken mere eller mindre end den Salighed, der
ligger i, at Alt er gaaet under, det Øde og den Tomhed, hvori
der visselig knn altfor meget er Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
