Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
standset i den vilde Uendelighed, hvori den stormer fortærende
frem, saa følger deraf ingenlunde, at den nu skulde tabe
sin Betydning eller aldeles aslægges· Tvertimod, naar
Jndividet er rigtig stillet, og det er det derved, at Jronien er
begrændset, saa faaer først Jronien sin rette Betydning, sin
sande Gyldighed. Man har i vor Tid ofte nok talt om Tvivlens
Betydning for Videnskaben; men hvad Tvivlen er for Viden-
skaben, det er Jronien for det personlige Liv. Ligesom derfor
Videnskabsincendene paastaae, at der ingen sand Videnskab
er mulig uden Tvivl, saaledes kan man med samme Ret paastaae,
at intet ægte humant Liv er muligt uden Jroni. Naar Jronien
nemlig først er behersket, da foretager den den modsatte Be-
vægelse af den, hvori den ubehersket forkynder sit Liv. Jronien
limiterer, endeliggjør, begrændset og giver derved Sand-
hed, Virkelighed, Jndholdz den tugter og straffer og
giver derved Holdning og Consistents Jronien er en Tugte-
mester, fom kun den frygter, der ikke kjender den, men fom
den elsker, der kjender den. Den, der slet ikke forstaaer Jroni,
der ikke har Gehor for dens Hvidsken, han mangler eo ipso,
hvad man kunde kalde det personlige Livs absolute Be-
gyndelse, han mangler, hvad der momentviis er uundværligt
for det personlige Liv, hau mangler det Fornyelsens og For-
yngelsens Bad, den Jroniens Renselses Daab, der frelser Sjæ-
len fra at have sit Liv i Eudeligheden, om den end lever kraftigt
og stærkt deri, han kjender ikke den Forfriskelse og Styrkelse,
der ligger i, naar Luften bliver for trykkende, da at trække ud
og styrte sig i Jroniens Hav, naturligviis ikke for at blive deri,
men for sund og glad og let atter at klæde sig paa.
Naar man derfor stundom hører En og Anden med stor
Fornemhed at tale om Jronien i den uendelige Stræben, hvori
den løber lobsk, saa kan man vel gjerne give ham Ret, men saa-
fremt hau ikke kjender den Uendelighed, der rorer sig i Jronien,
saa staaer han ikke over men under Jronien. Saaledes gaaer
det overalt, hvor man overseer Livets Dialectik Der hører Mod
til, ikke at give efter for det Fortvivlelsens klogtige eller med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
