Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
i Formen og derved, at det siges paa Prent) er netop en Selv-
angivelse, der viser, at man var sig bevidst at gaae paa forbudne
Veie. Og naar saa endelig et saadant uberettiget Forsøg gjøres
forst nu, o: længe længe bag efter, nu, da end ikke den officielleste
Vished vilde interessere, saa er Forsøget en kjedsommelig Ube-
hændighed, hvilket i Forhold til snilde Vendinger og i Forhold til
det, at ville gjore sig interessant i en Avis, er nheldigt nok. Visse-
ligen, om jeg var Forfatteren, jeg skulde vel vogte mig for nu
paa en saa kjedelig Maade at falde Læseverdenen til Besvær med
Diavnsangivelse, nu, da Ingen mere er nysgjerrig og alle længst
kjede af at gjette·
Saavidt min Erklæring. De ærede spsendonyme Forfattere
(man kunde næsten sige Dhrr. pseudonyme Forfattere overhove-
det, thi Anmelderen angiver ganske ubestemt, hvor mange han
mener) overlades den smigrende Anerkjendelse, der er bleven
dem til Deeli hin ene Spalte af Hr. —n. Uenige blive de vel ikke
om at dele Byttet· Jeg tænker i det mindste som saa. Dog det
vedkommer jo ikke denne Sag hvad jeg tænker. Og dog, maaskee
tænke de pseudonyme Forfattere ligesaa, maaskee kan jeg endog
gjøre dem en Tjeneste med at fritage dem fra den Uleilighed selv
at sige Noget. Naar saa er, saa vilde jeg tillige ønske, at hvad jeg
nu skriver, ved at være lidt mere underholdende, maatte gjore
godt igjen hvad jeg for Læserne kan have forspildt ved min Erklæ-
rings Kjedsommelighed og en kjedsommelig Omtalen af mit Navn,
en kjedsomnielig Conseqvens af en Ubehcendigs Forsøg Altsaa
jeg tænker som saa. At blive fremkaldt foran Læseverdenens Front
for at roses — aa ja! Men saa maa det jo være Generalen, der
gjor det; er den Freinkaldende f. Ex. en Stykkudsk, saa blive de
begge latterlige. — At blive anvist i en enkelt Retning endog den
udmærkede Hæderspost i Literaturen oven over alle Samtidige —
aa ja! Men det maa da være af En, som ikke selv staaer udenfor.
Det er jo rigtignok stundom godt for Upartiskhcdens Skyld, som
man siger, at staae udenfor; men med Hensyn til en saadan smig-
rende Indbydelse var det dog bedst, at Indbyderen stod indenfor,
at det ikke ender med, at baade Indbyderen og den Indbildne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
