- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
458

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

460

tcegt. Havde Ter vidst Besked om denne Maade at reise paa,
da skulde han ikke have lidt saa meget as Mangel, thi selv om han
var bleven affcerdiget i den beromte Mands Forvcerelse, han kunde
jo dog altid tjent lidt ved at lade den beromte Mands Ord trykke.
Ingen snyltende Probenrenter kan gjore saa sordelagtig en Reise,
thi han kan da blot tage Bestillingerne med; ja ingen slngen Tien-
detager kan gjore en sordelagtigere — Hr. P.L.M. har den
Fordel, at intet Ord bliver spildt, det kommer i Nytaarsgaven.

J Samtalen, som vor omreisende Æsthetiker har havt der-
nede, er nu ogsaa min Frembringelse bleven Gjenstand for Om-
tale. Paa den Maade er jeg da ogsaa kommen til at eontribuere
min Skeerv til Nytaarsgaven ved at foranledige ham til nogle Ud-
gydelser efter Bordet. Lad ham have det; i Grunden er mit Bidrag
meget negenligt, thi da Alt, hvad han siger, ikke blot er Confnsion,
(en Omskrivning af Opgavens Vanskelighed, hvilken Bogen selv
langt stærkere har sremhcevet, til en Indvending mod Opgavens
Losning)«i«), men endog vrimler as faetiske Usandheder i Henseende
til det mest Afgjorende, kan jeg egenligen ikke sige, at det er min

s) J sig selv er Consusionen ret morsom, og da den ikke er mere dialektisk
vanskelig, end at den med Lethed lader sig fremstille underholdende i et Blad,
skal jeg her gjore det. En Experimentator siger: for ret at blive opmærksom
paa det Afgjørende i de religiense Existens-Kategorien da Religieusitet saa
ofte forvexles med Allehaande og med Tvaskhed, vil jeg experimentere en Fi-
gur, der existerer i en sidste og yderste Approximation til Afsindighed men i
Retning af Religieusitet. Experimentatoren siger selv, at den Experimenteredes
Standpunet er en Misvisning, men tilfoier, at han gjor det Hele sor i Mis-
visningens Lidenskabelighed at studere det Normale (Pag. 309). Han erklærer
det selv for et meget anstrængende Arbeide at holde den Experimenterede paa
denne Yderspidse, medens han selv experimenterende seer efter. Vanskelig-
heden med den Experimenterede er at holde ham paa den sidste Yderspidse,
saa det aldrig bliver Afsindighed, men bestandigt er lige ved det. Nu kommer
Indvendingen af Hr. P. L. Moller: »det er næsten Assindighed, det er Tillob
til Vanvid«. Svar: ja ganske vist, deri laa jo netop Opgavens Vanskelighed
Indvendingen er altsaa Anerkjendelsen, som jeg ikke negter er lille, thi den er
io Hr. P. L. Mollers, men paa den anden Side er den dog maaskee Maximnm
for Hr. P. L. M. Et saa afgjort og asgjorende dialektisk Arbeide som mit Ex-
periment vil han formodentligen kun være i Stand til at anerkjende, naar han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free