Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
da ikke mere? Min Skikkelse var formummet, og min Rost lod
forstilt i det raslende Lov, i den klingrende Frost, i den hvinende
Blæst; men hvorledes gik det til, at end ikke Fugleues Qviddren
i de nogne Grene robede mig?" — —
Hvad min landlige Bopæl angaaer, da vender Husets ene
Floi ud mod Haven. Den har nu rigtignok ingen flere Yndigheder
at fremvise. Dog jo; i Haven er en Dam, og i Dammen er der Ka-
rudserz Karndserne seer man vel Jntet til nu paa denne Aarstid,
det er kun om Sommeren, at Solen kan lokke dem nærmere til
Vandets Overflade, hvor man da seer dem sprælle nok saa mun-
tert og snappe Tvebakskrummerne, som kastes ud til dem. Nu der-
imod forblive de dybt nede paa Bunden, og jeg tor næsten vædde,
at Dammen ikke er dem dyb nok endda; thi ligesaa hoit som
Solen staaer paa Himlen, ligesaa dybt nede i Vandet viser dens
Billede sig, og det er sagtens det, de samme tossede Fisk gaae
efter. Det er ellers et smukt Syn, naar Solen speiler sig iDammen,
langt smukkere end om Sonimeren, thi da er Vandet som oftest
muddret, fordi Ænderne anstille Svommeovelser deri. Det er ikke
smukt gjort af Ænderne; de kunde gjerne overlade Dammen i
Haven til Karudserue og selv noies med Dammen i det til Haven
grændfende Vænge, hvilket var saa meget mere billigt, da denne
sidste Dam baade er større og tillige ganske oversaaet med gront
Andemad A propos om Andemad: det er, enkeltviis beseet,
en nydelig lille Væxt, men saadan i Masse har den intet Behage-
ligt ved sig. Noget Lignende anmærker Steffens om de saa-
kaldte Lemminger, et Slags vandrende Muus -Z); og det Samme
gjælder endelig ogsaa om det smukke Kjon: tager man et enkelt
Pigebarn for sig ad Gangen, saa kan man ikke see sig mæt paa
saadan en yndig lille Glut med disse kloge, kjække og kjælne
Øine; men et heelt Pigeinstitnt — dog, jeg siger ikke et Ord mere.
— Husets anden Floi vender ud mod Gaarden. Midt i Gaarden
hæver sig en Modding, og midt paa Moddingen kneiser, som en
Drot paa Thinge, den stolte Hane, og forkynder ved sin Galen, at
t) Malkolni. Eine norwegische Novelle. Erster Vand S. 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
