Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529
beskrevet uno tenore, i eet Aandedrag, om jeg saa tor sige, saa
Forfatterskabet, totalt betragtet, er religienst fra Først til Sidst,
Noget, Enhver, der kan see, naar han vil see, ogsaa maa see.
Og som den Naturkyndige paa Traadenes Krhdsning i Spindet
strax kjender, hvilket kunstforstandigt lille Dyr det er, hvis Spind
det er: saaledes vil den Jndsigtsfnlde ogsaa kjende, at til dette
Forfatterskab svarer som Ophav En, der qva Forfatter ,,knn
har villet Eet". Den Jndfigtsfnlde vil tillige kjende, at dette
Ene er det Religieuse, men det Religieuse heelt og holdent sat
ind i Reflexion, dog saaledes, at det heelt og holdent tages ud
af Reflexion tilbage i Eenfold, det er, han vil see, at den til-
bagelagte Vei er: at naae, at komme til Eenfoldighed
Og dette er ogsaa (i Reflexion, som det faktisk var det
oprindeligt) den christelige Bevægelse Christeligt er det ikke
det Eenfoldige, fra hvilket man gaaer Ud, for saa at blive in-
teressant, vittig, dybsindig, Digter, Philosoph o. s. v. Nei, lige
omvendt; her begynder man, og bliver saa eenfoldigere og een-
foldigere, kommer til det Eenfoldige. Dette er, i »Christenhed",
christeligt Reflexions-Bevægelsen; man reflekterer sig ikke
ind i Christendom, men man reflekterer sig ud af Andet og bliver,
eenfoldigere og eenfoldigere, Christen. Havde Forfatteren været
en riigt begavet Aand, eller, hvis han har været det, havde han
været en dobbelt saa riigt begavet Aand, vilde han vel have
behøvet en længere, eller en dobbelt saa lang Tid for, i Forfatter-
Frembringelse, at beskrive denne Vei og naae dette Punkt.
Ot- di-
di-
Men som Det, der er blevet meddeelt (det Religienses
Tanke) er blevet sat heelt og holdent ind i Reflexion og atter
taget tilbage ud af Reflexion: saaledes har ogsaa Meddelelsen
afgjørende været mærket af Reflexion, eller der er brugt den
Art Meddelelse, som er Reflexiouens. »Ligefrem Meddelelse«
er: ligefrem at meddele det Sande. ,,Meddelelse i Reflexion«
er: at bedrage ind i det Sande; men da Bevægelsen er at
komme til det Eenfoldige, maa dog atter Meddelelsen engang,
S. Kierkegaard· Xlll 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
