- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
582

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

584

vilde bringe de Fleste til Fortvivlelse; thi det er absolut at tage
ethvert end det mindste Sandsebedrag bort, og give det rene
Idee-Forhold — og sandeligen det er ikke Sandheden, der
behersker Verden, men Sandsebedragene. Om en Præstation
var saa eminent, som den endnu aldrig er seet — naar blot For-
satteren lever saaledes: saa skal han i ganske foie Tid have sikkret
sig mod verdslig Anseelse, og mod Mængdens bestialske Smiger.
Thi Mængden har ingen Jdealitet og derfor ingen Kraft til at
fastholde en Forestilling trods en Tilsyneladelse, Mængden gaaer
altid i Tilsyneladelsens Snare. Det idelig og idelig at blive seet
og at være seet og i det tilfældigste Selskab, det er nok til at Mæng-
den taber Forestillingen og snart bliver leed og kjed af En. Og
til at opnaae det idelig at være seet, behøves endda ikke saa
megen Tid, naar man blot snildt (o: menneskelig talt afsindigt)
benytter Tiden rigtigt, det er til at gaae frem og tilbage paa eet
og samme men det meest besøgte Sted i Byen. Enhver, der
verdsligt sparer paa sin Anseelse, selv om det var hans Vei at
gaae samme Vei tilbage, som han er gaaet ud, han gjor det ikke
— blot for ikke at være seet to Gange i saa kort Tid: saa kunde man
jo troe, at han bestilte Ingenting, hvilket Ingen falder paa,
om han sad hjemme i sin Stue og dovnede ZJZ af Dagen. Og der-
imod en, gndelig forstaaet, ret anvendt Time, en Time levet for
Evigheden, tilbragt med at gaae frem og tilbage i Folke-Mængs
den: det er allerede ikke lidt. Og sandeligen det er Gud velbeha-
geligt, at Sandheden tjenes paa denne Maade, hans Aand
vidnede kraftigt med min Aand, at det fuldkomment havde hans
allerhoieste Samtykke; alle Sandheds-Vidnerne tilnikke En deres
Bifald, at det er Sandheden, Ideen, man vil tjene, ikke Sand-
heden man vil forraade og profitere af Sandsebedragene. Det
tilfredsstillede mig reent christeligt, om Mandagen dog at vove
at udsore en lille Smule af det, man om Sondagen, naar Præ-
sten prceker og selv græder derved, græder over — og oni Manda-
gen ganske rigtigt leer af; det tilfredsstillede mig reent christeligt,
at om ellers Ingen, Een var der bestemt i Kjobenhavn, hvem
enhver Fattig ndenvidere kunde tiltale og indlade sig med paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free