- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
585

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

587

Maader have sogt, hvad fra deres Side jo vistnok var oprigtigt
og velmeent, at drage mig til sig: netop derfor foler jeg en Trang
til at gjore dem en Afbigt, om jeg end naturligviis ikke kan for-
tryde hvad jeg har gjort, thi jeg tjente min Jdee. Dog have de
Anseete altid viist sig eonseqvente i Sammenligning med den
simplere Classe, der end ikke fra dens eget Synspunkt har havt
Ret mod mig, da den jo, ifølge det Foregaaende, altsaa har an-
grebet mig —- fordi jeg ikke var fornem, hvilket er meget be-
synderligt og latterligt af den simplere Classe.

Dette er det forste Afsnit; ved den personlige Existeren
stræbte jeg at understøtte Psendonymerne, den hele æsthetiske
Produktivitet. Tungsindig, nhelbredelig tungsindig som jeg var,
med uhyre Smerter i mit Inderste, efter i Fortvivlelse at have
brudt med Verden og hvad Verdens er, strengt fra Barn af op-
dragen i den Betragtning, at Sandheden skal lide, forhaanes,
bespottes, tilbringende en vis Tid hver Dag med Bøn og op-
byggelig Betragtning, mig selv personligt en Poeniterende.
Da jeg var Den, jeg var: ja, jeg negter det ikke, jeg fandt i en vis
Forstand en Tilfredsstillelse i dette Liv, i dette omvendte Bedrag,
en Tilfredsstillelse i at tænke paa, at Jntriguen lykkedes saa over-
ordentlig, at Pnbliknm og jeg vi bleve Du og Du, at jeg var i
Velten forkyndende et Verdslighedens Evangelium, at jeg, om
end ikke i Besiddelse af den Art Anseelse, som nu engang kun kan
erhverves ved en ganske anden Art Levemaade, dog i Sn1ng,
og derfor desto mere elsket, var Pnblikums Yndling, velanskre-
vet hos Enhver som uhyre interessant og piquant, medens han
rigtignok folte sig bedre og alvorligere og retskafnere og positi-
vere end jeg. Denne Tilfredsstillelse, der var min Hemmelighed,
en Tilfredsstillelse, i hvilken jeg stundom var som oven ud, kunde
forøvrigt være blevet mig selv en farlig Fristelse. Thi at Verden,
Pnbliknm og Deslige skulde ved dens og dets Smiger, Beundring
o.s. v. friste mig, nei der var jeg sikker. Skulde jeg være knld-
seilet, maatte det have været paa denne Reflexion i anden Po-
tens: en næsten besat Ovenudhed ved Tanken om, hvorledes
Bedraget lykkedes, hvad der saa ubeskriveligt tilfredsstillede den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free