- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
597

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

599

Gange havt mere Glæde end af Tankeu, jeg produeerede, af
Lydighed-Z-Forholdet til Gud. — Dette er, hvad let sees, Udtryk-
ket for, at jeg ikke har et umiddelbart Forhold til Gud at beraabe
mig paa, ikke kan eller tor sige, at det er ham, der umiddelbart
indskyder mig Tankerne, men at mit Forhold til Gud er et Re-
flexions-Forhold, Inderlighed i Reflexion, som da overhovedet
Reslexion er min Judividualitets-Bestemnielse, hvorfor jeg og-
saa i at bede har min Styrke i at takke.

Saaledes har jeg rinder hele Forfatter-Virksomhedeu uaf-
brudt behovet Guds Vistand, for at kunne gjore det som et sim-
pelt Pligt-Arbeide, hvortil anvistes bestemte Timer hver Dag,
udenfor hvilke der ikke turde arbeidesz og skete det en enkelt
Gang, da maatte jeg dyrt nok bode derfor. Intet ligner min
Adfaerd mindre end hiin geniale Stormen paa, og saa en tumul-
tuarisk Bryden af; jeg har i Grunden levet som en Skriver i sit
Contoir. Fra forste Begyndelse har jeg været som under Beslag,
og hvert Øieblik fornummet, at det var ikke mig, der spillede Her-
ren, at der var en Anden, der var Herren, fornummet det med
Frygt og Bæven, naar han lod mig mærke sin Almagt og min
Intethed, fornummet det ubeskrivelig saligt, naar jeg forholdt
mig til ham og Arbeidet i ubetinget Lydighed. Det Dialektiske
ligger i, at hvad Overordentligt, der var mig betroet, for en For-
sigtigheds Skyld var mig betroet i en saadan Elastieitet, at hvis
jeg ikke vilde lystre, saa slog det mig ihjel. Det er som naar Fa-
deren siger til Barnet: Du skal faae Lov at faae det altsammen,
det er Dit, men vil Du ikke lyde og bruge det som jeg vil, nu vel,
jeg skal ikke straffe Dig ved at tage det fra Dig, nei tag det — det
knuser Dig. Uden Gud er jeg mig selv for stærk, og paa den maa-
skee af alle Maader qvalfuldeste sprængt. Jeg har, efterat jeg
er blevet Forfatter, egentlig aldrig oplevet den Dag, hvor jeg
har erfaret, hvad jeg horer Andre klage over, Mangel, eller at
Tankerne ikke vilde tilbyde sig; hceitdte det mig, vilde jeg vel
snarere være i det Tilfælde næsten at blive glad, at jeg da endeligen
fik en Dag rigtig fri. Men jeg har mange Gange oplevet, og i et-
hvert Øieblik med Gru været vidende om en frygtelig Qval, der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free