Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600
som det at hungre i Overflod, det at overvældes af Rigdom —
hvis jeg ikke øieblikkeligt lærer Lydighed, lader Gud hjælpe mig,
produeerer paa samme Maade, saa rolig og stilfcerdig som man gjor
et Pligt-Arbeide
Men ogsaa i en anden Forstand har jeg under hele Forfatter-
Virksomheden idelig og idelig, Dag efter Dag i Aarenes Løb
behovet Guds Bistandz thi han har været min eneste Medvider,
og kun i Tillid til hans Medviden har jeg turdet vove, hvad jeg
har vovet, og kunnet udholde, hvad jeg har ndholdt, og fundet
Saligheden deri: at blive ganske bogstavelig ene i den uhyre
Verden, ene, thi overalt hvor jeg var, for Alles Øine eller under
fire Oine med den Fortroligste, jeg var altid ifort Bedraget,
altsaa ene, blev ikke mere ene i Nattens Eensomhed; ene, ikke i
Amerikas Skove, i disses Rædsler eller Farer, men ene i, hvad der
forvandler selv den frygteligste Virkelighed til Vederqvægelse
og Lindring, ene i de rædsomste Muligheders Selskab; ene,
næsten med det menneskelige Sprog mod mig; ene i Qvaler,
der have lært mig mere end een ny Note til hiin Text om Pælen
i Kjodetz ene i Afgjorelser, hvor man kunde have behovet Venner,
om muligt hele Slægten til at holde paa En; ene i dialektiske
Spændinger, som vilde bringe ethvert Menneske med min Phan-
tasie — uden Gud — til Afsindighedz ene i Angester indtil Dobenz
ene i en Tilværelses Meningsloshed uden at kunne, selv
om jeg vilde det, gjore mig forstaaelig for en Eneste — hvad
siger jeg, gjore mig forstaaelig for en Eneste, nei der var Tider,
hvor det ikke manglede, saa man ikke kunde sige ,,det nianglede
blot«, Tider, hvor jeg end ikke kunde gjore mig forstaaelig for mig
selv. Naar jeg nu betænker, at Aar ere forgangne paa den Maade,
saa gyser jeg; dersom jeg eet eneste Øieblik seer feil, saa synker
jeg sammen. Men seer jeg rigtigt, saa jeg troende finder Hvilen
i Tillid til Guds Medvide11, saa er Saligheden der atter.
Og nu i det Stykkevisez det vilde være forgjeves, om jeg for-
sogte paa at fortælle, hvorledes jeg der har fornummet Guds
Bistand. Mig uforklarligt er det saaledes, hvad der saa ofte er
hceudt mig, at naar jeg gjorde, hvad der var mig umuligt at sige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
