Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
sen og eftersom Opdragelsen trykker paa mig, trykker jeg igjen
paa Tiden, men Lærer er jeg ikke, kun Meddiscipel.
For yderligere at belyse Styrelsens Part i Forfatterskabet,
bliver det fornodent at forklare, forsaavidt jeg disponerer over
Forklaringen, hvorledes det gik til med, at jeg blev Forfatter-
Om mit vita ante aota (o: fra Barndommen til jeg
blev Forfatter) kan jeg her ikke udforligere udvikle mig, hvor
mærkeligt det end er sor mig, hvorledes jeg fra min tidligste
Barndom og Skridt for Skridt i hele min Udvikling er praedis-
poneret til netop at blive den Art Forfatter jeg blev. For det
Folgendes Skyld maa jeg dog give et Par Trcek dertil, hvad
jeg gjor med Undseelse, som en Personlighed vel altid gjor
det, naar han skal tale reent personligt om sig selv.
Fra Barn af var jeg i et uhyre Tungsinds Magt, hvis Dybde
finder sit eneste sande Udtryk i den mig forundte lige saa uhyre
Færdighed i at skjule det under tilsyneladende Munterhed og
Livslyst — min eneste Glæde fra saa langt jeg næsten kan huske
tilbage, at Ingen kunde opdage, hvor ulykkelig jeg folte mig; hvilket
Forhold (Tnngsindets og Forstillelseskunstens lige store Størrelse)
jo betyder, at jeg var anviist mig selv og Guds-Forholdet
— Som Barn blev jeg strengt og alvorligen opdraget i Christen-
dommen, menneskelig talt, assindigt opdraget: allerede i den tid-
ligste Barndom havde jeg forloftet mig paa Indtryk, som den
tungsindige Olding, der havde lagt dem paa mig, selv segnede
under — et Barn, assindigt, paaklædt til at vcere en tungsindig
Olding. Frygteligtl Hvad Under da, at der var Tider, hvor
Christendommen forekom mig den umeuneskeligstc Grusom-
hed, om jeg dog aldrig, selv naar jeg var lcengst borte fra den,
slap LErbodigheden for den, fast besluttet, iscer hvis jeg ikke selv
valgte at blive Christen, aldrig at indvie Nogen i de Vanskelig-
heder, som jeg kjendte, og som jeg aldrig hverken horte eller
læste omtalte. Men brudt med Christendommen eller opgivet
den, har jeg aldrig; at angribe den har aldrig vceret miu Tanke —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
