Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
nei jeg havde, fra den Tid der kunde være Tale om Anvendelse
af mine Kræfter, fast besluttet at anvende Alt for at forsvare den,
eller i ethvert Tilfælde for at fremstille den i sin sande Skikkelse ;
thi allerede meget tidligt var jeg, ved Hjælp af min Opdragelse,
sat istand til at forvisse mig om, hvor sjeldent Christendommen
fremstilles i sin sande Skikkelse, hvorledes De, der forfvare den,
oftest forraade den, og hvor sjeldent Angriberne egentligen ramme
den, medens de, hvad endnn er min Betragtning, ofte ypperligt
ramme den bestaaende Christenhed, der vel snarest maatte kaldes
den sande Christendoms Carrieatnr, eller et uhyre Qvantnm
Misforstaaelse, Sandsebedrag o. D., forsat med en sparsom lille
Dosis sand Christendom. — Saaledes elskede jeg Christendom-
men paa en Maade: den var mig det Ærværdige —- mig havde
den rigtignok menneskelig talt gjort hoist ulykkelig. Det hang
sammen med Forholdet til min Fader, det Menneske jeg har
elsket hoiest — og hvad vil dette sige? Dertil horer netop at det
er Den, som har gjort En ulykkelig —— men af Kjerlighed. Hans
Feil laae ikke i Mangel paa Kjerlighed, men i at forvexle en Ol-
ding og et Barn. At elske Den, der gjor En lykkelig, er en i Ret-
ning af Reflexion mangelfnld Bestemmelse af Kjerlighedz at
elske Den, der i Ondskab gjorde En ulykkelig, er Dyd; men at
elske Den, der af Kjerlighed, altsaa ved Tn Misforstaaelse, men af
Kjerlighed gjorde En ulykkelig: det er den, saavidt jeg veed rig-
tignok hidtil aldrig beskrevne, men dog normale Reflexionens
Formel for det at elske.
Saa gik jeg nd i Livet, begunstiget paa enhver Maade
iHenseende til Aands-Evner og ydre Vilkaar; der var og der blev
gjort Alt for at udvikle min Aand saa rigt som muligt. Freidigt
— dog med en afgjort Sympathie og Forkjerlighed for det at
lide, og for hvad der paa den ene eller paa den anden Maade
er fortrykt og lidende — kan jeg i en vis Forstand sige gik jeg nd
i Livet, med en næsten dumdristig-stolt Reisningz jeg har aldrig
noget Øieblik i mit Liv været forladt af den Tro: man kan hvad
man vil — knn Eet ikke, ellers alt Andet ubetinget, men Eet
ikke, ikke hæve det Tungsind, i hvis Magt jeg var; det er aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
