Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
(ja, Andre vil det vel synes en Indbildning, men for mig har det
i Sandhed været saa, lige saa sandt som det Næste, hvilket vel
igjen vil synes Andre en Indbildning) nogensinde faldet mig
ind, at der levede det Menneske, som var, eller samtidigen skulde
fodes det Menneske, som blev min Overmand — i mit Inderste
var jeg mig selv den Elendigste af Alle; det er aldrig nogensinde
faldet mig ind, at jeg, selv om jeg vilde have forsogt mig paa
det Dnmdristigfte, ikke skulde seire — kun ikke i Eet, ellers ube-
tinget i Alt, men i Eet ikke, at hæve dette Tungsind, hvis Lidelse
jeg neppe een Dag heel har været fri for. Imidlertid maa dette
dog forstaaes saaledes, at jeg meget tidlig var indviet i den Tanke,
at det at seire er at seire i uendelig Forstand, hvilket i endelig
Forstand er at lide; saa dette atter var i Overeensstemmelse med
mit Tungsinds Forstaan i det Inderste, at jeg egentligen Ju-
genting (i endelig Forstand) duede til. — Det, der forligte mig
med min Skjebne og med min Lidelse var, at jeg, ak den saa ulyk-
keligt, faa qvalfnldt Fangne havde faaet denne ubegrændsede
Frihed i at kunne bedrage, at jeg havde og fik Lov til at være
ubetinget eensom med Smerten — det forstaaer sig, det var
alligevel nok til hos mig selv at gjore mig al min ovrige Formaan
lidet lystelig —- Naar dette er givet (en saadan Smerte og en
saadan ijnlthed), beroer det paa en Jndividnalitets Forskjel,
hvorledes der svinges af, om denne eensomme, indre Qval
dæmonisk finder sit Udtryk og sin Tilfredsstillelse i at hade Menne-
sker og forbande Gud, eller lige omvendt. Dette Sidste var mit
Tilfælde Saa langt jeg kan huske tilbage, var jeg enig med mig
selv om Eet, at for mig var der ingen Trost eller Hjælp at soge
hos Andre; mæt ved det Meget, som ellers var mig fornndt,
som Menneske længselfuld efter Doden, qua Aand onskende det
længst mulige Liv, var det min Tanke, der tungsindigt elskede
Menneskene, at være dem behjælpelige, at finde Trost for dem,
fremfor Alt Klarhed i Tanken, in speoje over Christendom-
men. Meget langt tilbage i min Erindring gaaer den Tanke, at
der i hver Generation er et Par eller Tre, som blive offrede paa
de Andre, brugte til i frygtelige Lidelser at opdage, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
