- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
619

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

621

læst dette lille Skrift, saa veed han hvad jeg som Forfatter erkj
Saaledes fremstiller jeg mig selv; skulde det være saa, at Sam-
tiden ikke vil forstaae mig, nu vel, saaledes tilhører jeg Historien,
hvor jeg veed, jeg vil finde min Plads, og hvilken. deiyg for
Gud veed jeg ogsaa — og jeg veed tillige, at det netop her er min
Pligt ikke at fortie det, men at udsige det; thi er Stolthed og Hov-
mod, der anmasser sig Noget, Gud en Vederstyggelighed, da
lige saa meget feig Menneske-Frygt, der i lognagtig Beskedenhed
nedsætter sig selv — jeg veed ogsaa, hvo jeg, menneskelig talt
(hist0rioe — thi det staaer jo i Guds Magt hver Dag, endnu
idag at forandre det) var, at mig var (i Retning af Genialitet)
forundt det Overordentlige.

Med nærværende lille Skrift, der saaledes selv ogsaa til-
hører en forbigangen Tid, slutter jeg hele den tidligere For-
fatter-Virksomhed af, og gaaer saa som Forfatteren (ikke som
Forfatter, men som Forfatteren) Fremtiden imode: den nær-
meste blive en hvilken, jeg veed det ikke; hvorledes den derpaa
følgende, den historiske, vil blive, det veed jeg. Men hvad jeg end
veed i denne Henseende, det vilde ikke troste mig, dersom jeg ikke,
om end ydmyg, ogsaa angergiven, dog troende og tillidsfuld
gik den Fremtid iniode, som ligger allernærmest og i ethvert
Øieblik lige nær: Evigheden. Lad, hvis jeg skal leve længere,
Tiden berøve mig Alt, lad Eftertiden give fuldeste Opreisning:
hvad skader og hvad gavner dette dog egentligen mig; hiint
skader mig ikke, hvis jeg blot passer paa at være en Fraværende,
og dette gavner mig ikke, da jeg jo saa er blevet en Fraværende.

Slutning.

Videre har jeg Jntet at sige, kun vil jeg til Slutning lade
en Anden tale, min Digter, der, naar han kommer, vil anvise
mig Plads blandt dem, som have lidt for en Idee, og sige:

k) Thi at jeg selv eier en reen personlig nærmere Fortolkning af mit
Personlige er jo noget som er ganske i sin Orden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0627.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free