- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Trettende Bind /
636

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

638

derimod, naar den behandles som Justants i Forhold til
,,Sandheden«, dens Dom som Dommen, afskyer han, Sandheds-
Vidnet, mere end den unge sædelige Pige en Dandsebod. Og
Dem, der tale til ,,Mængde" som Justants, dem anseer han sor
Usandhedens Redskaber. Thi sor atter at gjentage: hvad der i
Politik og paa lignende Gebeter stundom ganske, stundom til-
deels har sin Gyldighed, det bliver Usandhed, naar det overfores
paa Jntelleetnalitetens, Aandens, Religieusitetens Gebeter. Og
for en maaskee overdreven Forsigtigheds Skyld endnu blot dette:
ved ,,Sandhed« forstaaer jeg bestandigt ,,evig Sandhed". Men
Politik o. D. har ikke med ,,evig Sandhed« at skaffe. En Politik,
der i ,,evig Sandheds« Forstand gjorde Alvor af at sætte ,,evig
Sandhed« ind i Virkeligheden, vilde i samme Secund vise sig
i eminenteste Grad at være det meest ,,Upolitiske«, der lader
sig tænke-

Mængde er Usandheden. Og jeg kunde græde, i ethvert
Tilfælde kan jeg lære at længes efter Evigheden, naar jeg tænker
paa vor Tids Elendighed, endog blot sammenlignet med Old-
tidens storste, at Dag-Presse og Anonymitet gjor det end afsin·
digere ved Hjælp as ,,Pnbliknm«, som da egentligen er det Ab-
straktnm, der gjor Fordring paa at være Justantsen i Forhold til
,,Sandhed«; thi Forsamlinger, som gjøre denne Fordring, finde
vel ikke Sted. At en Anonym, ved Hjælp af Presseu, Dag ud og
Dag ind kan faae (ogsaa i Henseende til det Jutelleetuelle, det
Ethiske, det Religiense) sagt, hvad han vil, hvad han maaskee
ikke i fjerneste Maade havde Mod til personligt at sige end det
Mindste af i Enkelthedens Situation; kan hver Gang han lukker
sin — ja Mund kan man da ikke kalde det — sit Svælg op, paa
een Gang henvende sig til Tusinde Gange Tusinde; kan faae
ti Tusinde Gange ti Tusinde til at sige det Sagte efter —— og
Ingen har Ansvaretz at end ikke som i Oldtiden den relativ an-
gerlose Mængde er det Alinægtige, men det absolnte Angerlose:
Ingen, en Ano11y1n: Anetor, et Anonymt: Pnbliknm, stundom
endog anonyine Subskribenter, altsaa: Ingen. Ingen! Gud i
Himlene, og saa kalde Staterne sig endog christelige Stater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:47:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/13/0644.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free