Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
tydelighed, saa kunde jeg jo lade det falde bort, skulde ogsaa med
Fornøielse gjøre det, og skee Skam, hvis jeg ikke med største
Forekommenhed var villig dertil. Men dette er ingenlunde Til-
fældet; for mig, ikke personligt, men som Tænker, er dette om den
Enkelte det meest Afgjørende Saa er altsaa kun den Mulighed
tilbage sor at hæve Misforstaaelsen: hvis det kunde lykkes mig at
gjøre de Enkelte det indlysende, at det sandelig ingen Ubetydelig-
hed er; i saa Fald var jo dog Uenigheden hævet Det, der nemlig
forstyrrer, er, at man anseer det for en Ubetydelighed — og at
jeg saa vil gjøre saa meget Væsen as en Ubetydelighed. Eet
af to altsaa: enten har de Andre Ret, at det er en Ubetydelighed,
øg jeg burde opgive det; eller det er, som jeg forstaaer det, noget
meget Væsentligt, saa er der jo ingen Grund til at opholde sig
øver, at jeg gjør saa meget Væsen — as det Væsentlige, derimod
er der saa god Grund til alvorligt eftertænkeude at opholde sig
lidt derved. Hvad der fra min Side ikke burde forsømmes, er
ikke blevet forsømt, jeg har een Gang (i en lille Artikel i »Fædre-
landet« af Frater TaojturnuskU ladet Sagen drive saa
langt ud til Særhed som muligt —— sandeligen ikke as Særhed
Jeg har tværtimod i høi Grad været mig klar over, hvad jeg gjorde,
at jeg handlede forsvarligt, mig mit Ansvar bevidst, at ikke at
gjøre det, havde været nsorsvarligt. Jeg lod det gjøre (og netop
i et Blad, og netop i en Blad-Artikel, der kom i Berøring med
Bysnakkens Ende og Begyndelse), fordi det var mig saa vigtigt,
at saae Opmærksomheden irriteret hen paa dette Punkt, hvad
man hverken opnaaer ved 10 Boger, der udvikle Læren om den
Enkelte, ei heller ved 10 Forelæsninger derover, men i disse
Tider ene og alene ved at faae Lattereu til at sigte paa Ciqu
k) Man erindre forresten, at det var en Pseudonhm, og at jeg saaledes
havde den i Forhold til en polemisk Artikel forogede Vanskelighed, at det
blev digterisk Replik, consequent i Pseudonymens Charakteer-
M) Og der er—ret forstaaet — mellem Lattereu og mig en hemmelig,
lykkelig Forstaaelse. Jeg er — ret forstaaet — en Ven og Elsker af Latteren,
var det i een Forstand, det er, alvorligt talt, vel meest og sandest just i det
Øieblik da de Andre, alle disse Tusinder og Tusinder bleve ironiske, og jeg —
ironisk nok — blev den Eneste, der ikke forstod sig paa Jronie.
418
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
