Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
eneste Ord absolut afgjørende at udtrykke, derhos handlende at
udtrykke, at han havde forstaaet sin Tid og sig i den: at det var
Opløsningens Tids-)’
Et ,,Sandheds-Vidne« kalder Forfatteren sig dog derfor
ikke, nei, o, nei langtfra. Ved et saadant forstaaes virkelig ikke
Enhver, der siger noget Sandt; jo jeg takker, saa fik vi Sandheds-
Vidner nok. Nei ved et ,,Sandheds-Vidne" maa sees ethifk
paa den personlige Existeren i Forhold til det Sagte, om den
personlige Existeren udtrykker det Sagte — et Hensyn, som
ganske rigtigt det Systematiske og Tocerende og Tidens Charak-
teerløshed hoist urigtigt har afskaffet. Forfatterens Liv har nu
vistnok temmelig nøiagtigt udtrykt Det, der blev ethisk marqneret:
at være en Enkelt; han har haft Omgang med Utallige, men altid
har han staaet ene, i sin Striden tillige stridende for at faae Lov
at staae ene, medens i Omverdenen saa godt som Alt var Comi-
teers Op-, Ned- og Hensættelse. Han har ogsaa for sin Categories
Skyld bragt mere end eet Offer, udsat fig for een og anden Fare,
og vel at mærke just den Art Fare, der eategorisk svarer til ,,den
Enkelte-O udsat sig for »Mængden« og »Publikum«· Men selv
om der ikke var Andet til Hinder, han har ikke maattet arbeide
for Udkommet. Alene det er nok, er en Begunstigelse, som, etl)isk,
sætter ham ned i en lavere Klasse. Men desuden har han ogsaa
haft for megen Phantasie og meget for meget af en Digter, til
at turde kaldes i strengere Forstand et Sandheds-Vidne, har langt
fra heller ikke selv fra Begyndelsen overskuet Alt, saa han først
fuccesfive har lært at forstaae sig selv i at have grebet rigtigt,
faa ofte været foranlediget til at lægge sig paa Hjerte den lykke-
ligt udtrykte vife Formaning af Lessing, ,,laß uns nicht weise
seyu wollen, wo wir nichts als gliicklich gewesen«, eller været for-
anlediget til at mindes den Pligt: at give Gud hvad Guds er.
Han har haft for meget med det Ethiske at gjøre til at være en
Digter, erindrer i denne Henseende om hiint første og senere
t) Angaaende Opfattelsen af Nutiden cfr. blandt Andet en literair An-
meldelse af S. K. Kbhvn. 1846, sidste Afsnit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
