Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
651
efter Aarhundrede, fnigeude at have — halv næsten sig selv ube-
vidst, hvad den vilde, og væsentligen sig selv ubevidst, hvad den
gjorde — at have villet franarre Gud Eiendoms-Retten til Chri-
stendommen, og sætte sig i Hovedet, at Slægten, Menneske-
Slægten, selv har opfundet, eller dog saadan noget nær selv har
opfundet Christendommen Som i Staten, naar en Formue
har staaet hen i et vist Antal Aar, og ingen Eier meldt sig, Formuen
tilfalder Staten — saaledes har Slægten, forvænt ved i triviel
Forstand at være vidende om, at Christendommen engang er til,
tænkt som saa: det er nu saalænge siden, at Gud har ladet Noget
hore fra sig qua Eier og Herre, saa er Christendommen tilfaldet
os, hvad enten vi aldeles ville afskaffe den, eller tillæmpe den
ad libitum, noget nær som vor Eiendom og Opfindelse, be-
handlende Christendommen, ikke som Det, der i Lydighedens
Underkastelse under Guds Majestæt skal troes, men som
Noget, der for at skulle antages, maa see ved Hjælp af ,,Grunde"
at tilfredsstille »Tiden", ,,Pnblikum", ,,denue ærede Forsamling«
o. s. v. Ethvert Opror i Videnskab — mod Tugt, ethvert Opror
i det sociale Liv — mod Lydighed, ethvert Opror i det Politiske
— mod verdsligt Regimente, hænger sammen med og er deri-
veret af dette Slægtens Opror mod Gud betræffende Christen-
dommen. Dette Opror — Misbrugen as ,,Slægtens« Categorie —
erindrer forresten ikke om Titanernes, men er Reslexionens,
det suigende Opror, fortsat fra Aar til Aar, fra Slægt til Slægt
Reflexionen tager bestandigt kun et ganske lille bitte Stykke af
Gangen; og i Forholds til dette lille bitte Stykke vil man bestan-
digt kunne sige ,,ja, i den Smule kan man da ogsaa give efter« —
indtil saa Reflexionen vil have taget Alt, hvad man ikke blev op-
mærksom paa, fordi det skeer lidt efter lidt, ,,og i det Lidet kan
man da sagtens give efter«. Derfor maa Menneskene blive En-
kelte, for at faae det christelig-pathetiske Indtryk af Christendom-
meuz den Enkelte, hver Enkelt, vogter sig vel for, med Gud i
Himlene at ville procedere betræffende, hvo as de To der, ube-
tinget og indtil den mindste, mindste Toddel, har Eiendomsretten
til Christendommen Gud maa kunne tilgavns atter blive Mellem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>