- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
89

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

d. 9. April 1855.

saa omhyggeligt som der hidtil er blevet skjult over, hvilken min Opgave
kunde blive, saa forsigtigt som jeg er bleven bevaret i den uigjennemtrcenge-
ligste Ukjendelighed: saa afgjørende skal jeg ogsaa nu, da Øieblikket er kommet,
gjore det kjendeligt.

Det Spørgsmaal om hvad Christendom er, og dermed igjen Spørgs-
maalet om Stats-Kirke, Folke-Kirke, hvad man nu vil kalde det, Sammensmelt-
ningen eller Sammenholdet af Kirke og Stat skal bringes til den yderste Af-
gjørelse. Det kan og skal ikke gaae som det Aar efter Aar gik under den gamle
Biskop ,,det holder vel nok, saa længe jeg lever«, ei heller som den nye synes
at ville ved at forstaae vor Tid som et stort Jnterimistisk, hvilket paa anden
Dansk atter er: det holder vel nok saalænge jeg lever.

At blive anstrenget saaledes som jeg er og maa blive det, er visselig ikke
Noget, man, menneskelig talt, kan kalde ønskeligt, om jeg dog i en langt hoiere
Forstand maa takke Styrelsen derfor som for den største Velgjerning. At blive
anstrenget saaledes som Samtiden maa blive det, naar Sagen skal tages af-
gjørende, forstaaer jeg meget godt er Noget, man, menneskelig talt, ikke kan
ønske, Noget man næsten for enhver Priis ønskede at undgaae, hvis man ikke
lærer at opløftes ved Tanken om, at det Afgjørende dog i en langt høiere For-
stand er det mest Velgjørende. Det er min fuldkomne Overbeviisning, at det
kunde være undgaaet, at Afgjørelsen kunde være drevet over endnu een Slægt,
hvis ikke den afdode Biskop havde været sont han var, hvis hans hele Forhold
til mig ikke havde været en med hvert Aar mere oprorende Usandhed; det er
min Mening, at det maaskee kunde være undgaaet, og Llfgjorelsen drevet over
endnu een Slægt, hvis ikke den nuværende Kluddrer — ved saadanne Forret-
ninger, som jeg har, bruger man Ordene sandt som en beskriveude Naturfor-
sker, Complimenter have ikke hjemme her — ikke havde slaaet saa stort paa, at
jeg med Modsætningens Nødvendighed maatte føre Sagen til det Yderste.
J ethvert Tilfælde nu er det afgjort: Sagen, Spørgsmaalet skal fores til den
yderste Afgjørelse

Det Eneste, jeg kunde ønske saaa tidligt som muligt at faae eu Viden om,
er, om Regjeringen er af den Mening, at Christendom (eller hvad der dog
kalder sig Christendom, og, in parenthesj, bemærket, hvis det onsker sig slig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free