Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
med hans Jdealer, Maalestokken er meget for stor: saa tause bleve
de fra det Øieblik denne Bog og Eeden kom med i Spillet. Ganske
som hvad der forekommer i Politie-Forretninger. Man gjor forst
den Paagjældende tryg; og om en Politie-Agent forresten er i
Besiddelse af alle andre Gaver, hvis han ikke er Virtnos i den
Kunst at kunne gjøre tryg, er han ikke noget »afgjort Politie-
Talent". J den Tilstand vender saa Modparten hele Forholdet
om, han, just han er den redelige Mand, og det seer fast ud, som
var det Politie-Agenteu, der kom i Forlegenhed Men naar saa
denne ved saaledes at gjore tryg har faaet at vide, hvad han on-
sker at vide: forandrer han Fremgangsinaaden, gaaer ganske
ligefrem tilværks — og saa bliver pludseligt Modparten taus,
bider sig i Læben, og tænker vel som saa: det var en forbistret
Historie.
Altsaa jeg fremtog det nye Testamente, tillod mig ærbodigst
at minde om, at disse ærede Sandhedsvidner ved Eed ere for-
pligtede paa det nye Testamente — og saa indtraadte Tausheden.
Var dette ikke besynderligt?
Imidlertid ansaae jeg det for rigtigst, om muligt, endnu no-
gen Tid at holde dem i Uklarhed over, hvor vel underrettet jeg er,
og i hvilken Grad jeg har det nye Testamente paa min Side, hvad
ogsaa lykkedes mig, men hvad det ikke kunde falde mig ind at
rose mig af. «-
Jeg talte da i mit eget Navn, bestandigt rigtignok mere og
mere afgjorende, da jeg jo saae, at man stadigt forsmaaede, at jeg
forst stillede Sagen Modparten saa gunstigt som det var mig mu-
ligt at gjore det; og tilsidst paatog jeg mig, i mit eget Navn at
sige, at det er en Skyld, en stor Skyld at deeltage i den offentlige
Gudsdyrkelse, som den nu er. Det var i mit eget Navn; nu det
forstaaer sig, at slippe fra mig paa den Maade, at jeg er en Digter,
saa det endogsaa er de Andre, som spille Sandheden, det lod sig
vel nu ikke mere gjøre Men det er dog altid noget Beroligeude,
at jeg taler i niit Navn; og jeg naaede altsaa atter her, ved, i Be-
tragtning af dette Beroligende, at gjore Modparten lidt tryg, at
faae Leilighed til end bedre at lære dem at kjende: om de agtede
S. Kierkegaard xlv . 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
