- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
198

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198

Kun guddommelig Myndighed kunde imponere Menneske-
Slægten saaledes, at det blev til ubetinget Alvor med ubetinget
at ville det Evige. Kun Gud-Mennesket kan ene dette: at arbeide
ubetinget for Udbredelse og at holde ubetinget lige saa stærkt
igjen paa, hvad der skal forstaaes ved at være Discipel. Kun Gud-
Mennesket vilde kunne udholde, hvis man vil tænke sig det, 1000
Aar igjennem og atter 1000 Aar ubetinget at virke for Lærens
Udbredelse ved at forkynde den, selv om han ikke fik en eneste
Discipel, hvis han kun kunde faae dem ved at forandre Vilkaaret.
Apostelen har dog nogen selvisk Trang til den Lindring at faae
Tilhængere, at blive Flere, hvad Gud-Mennesket ikke har, der ikke
selvisk trænger til Tilhængere, derfor knn har Evighedens Priis,
ingen Markeds-Priis.

Saaledes skete det, da Christus forkyndte Christendom: Slæg-
ten blev ubetinget imponeret.

Men natuxam iurca expellas, den kommer dog igjen. Det
Mennesket tenderer til er at faae Forholdet vendt om. Som en
Hund, der tvinges til at gaae paa To, i ethvert Øieblik har en Tens
dents til at komme til at gaae paa Fire igjen, og saa snart den
seer sit Snit, strax gjor det, og blot venter paa at see sit Snit:
saaledes er hele Christenheden Menneske-Slægtens Stræben efter
at komme til igjen at gaae paa Fire, at blive Christendommen
qvit, gavtyveagtigt under Navn af at det er Christendom, og
med Paastand paa, at dette er Christendommens Fuldkommen-
gjorelse.

Først vendte man »Forbilledets« anden Side nd, Forbilledet
blev ikke mere Forbilledet, men Forsonerenz og istedetfor at see
paa ham i Retning af Efterfolgelse, dvælede man ved hans Vel-
gjerninger og onskede at være i deres Sted mod hvem de vistes,
hvilket er lige saa bagvendt, som, hvis Een fremstilledes som For-
billede i Gavmildhed, man da ikke vilde see paa ham i Betydning
af at efterligne hans Gavmildhed, men i Betydning af at ønske at
være i Deres Sted, mod hvem han viste Gavmildhed.

Altsaa Forbilledet gik ud. Saa afskaffede man ogsaa Apostelen
som Forbillede. Derpaa ogsaa den forste christne Tid som For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:18 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free