Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
strue, sit eget Barn, om at være hvad Skriften siger om For-
billedet — og det at være Christen skal jo svare til Forbilledet —
en Orm, ikke et Menneske. Dersra disse idelige Formaninger om
ikke at forarges, ikke at forarges over, at Det der i den allerhøieste,
i guddommelig Forstand er Frelsen, Hjælpen, skal være, menne-
skelig talt, saa rædsomt.
Saaledes med det at være Christen. See, det er ikke Noget
sor os Mennesker, Sligt ville vi nok helst bede os fritagne for.
Ja, dersom nogen menneskelig Magt havde hittet paa Sligt, saa
vilde Mennesket strax i Trods have gjort Opror.
Men uheldigviis er Gud en Magt, som man ikke gjor Opror
mod i Trods.
Da greb ,,Mennesket" til Hyklerie· Man havde ikke engang
Mod og Redelighed og Sandhed til ligefrem at sige Gud ,,det kan
jeg ikke gaae ind paa«, man greb til Hyklerie, og meente sig saa
fuldkommen sikkret.
Man greb til Hyklerie, man forsalskede Bestemmelsen af det
at være Christen. Det at være Christen, heed det, er idel Salig-
hed, ,,hvad var jeg, o, hvad var jeg, hvis jeg ikke var Christen;
o, uskatteerlige Gode at være Christen; ja, det at være Christen,
det giver sorst ret Livet Betydning, Glæderne Smag og Lidel-
serne Lindring.«
Paa den Maade bleve vi Alle Christne. Og nu gik det flot
til med fede Ord og hoitravende Talemaader, og himmelske
Blikke og Taarer i Strommeviis, Alt af dertil gagerede Kunst-
nere, som ikke kunde finde Udtryk til noksom at takke Gud sor det
store Gode, at vi ere Christne o. s. v. — og Hemmeligheden var:
vi har sorsalsket Begrebet af det at være Christen, men haaber ved
gavtyveagtig hykkelsk Smiger og sode Ord, takkende og atter
takkende for at vi — ere det Modsatte af det han forstaaer ved at
være Christen — derved haabe vi, bedaarende os selv, at sætte ham
en Voxnæse paa; ved saa inbriinstigt at takke ham sor at vi ere det,
haabe vi at slippe for at blive det.
See derfor er en Kirke det meest tvetydige Sted. Thi vist-
nok er der andre Steder, som man kalder tvetydige Steder; men
S. Kierkegaard xlv 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
