- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
295

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



295

som til at tale", thi den Snak vi Mennesker kan komme med især
i Forhold hertil og især strax, den kan som oftest kun tjene til
at gjore de gode og fuldkomne Gaver mindre gode og fuld-
komne; »langsom til Vrede«, at vi da ikke, naar Gaverne ikke
synes os gode og fuldkomne, blive vrede, og bevirke, at det Gode
og Fuldkomne, der var bestemt til vort Vel, ved vor egen Skyld
bliver til Fordærvelse —- det er Det, hvad en Mands Vrede kan
udrette, og »en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for
Gnd«· ,,Derfor aflægger al Skidenhed og al Levning af Ondskab«
—— som man reengjor og smykker sit Huus og selv sidder pyntet,
festligt ventende Besvget: at vi saaledes værdigen maatte mod-
tage de gode og fuldkomne Gaver. »Og med Sagtmodighed an-
nammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt at
gjore Eders Sjele salige«. Med Sagtmodighed! J Sandhed, hvis
det ikke var Apostelen, der talte, og hvis vi ikke strax efterkomme
Befalingen ,,at være langsomme til at tale, langsomme til Vrede«,
vi maatte vel sige: det var da en besynderlig Tale, ere vi da i den
Grad Daarer, at vi behøve at formaues til Sagtmodighed i For-
hold til Den, der kun vil vort Vel, det er jo som at spotte os, saa-
ledes at anbringe det Ord ,,Sagtmodighed«. Thi see, dersom Een
vilde slaae mig med Urette, og der da stod en Anden hos, der for-
manende sagde: sind Dig med Sagtmodighed deri; dette er lige-
frem Tale. Men tænk Dig det venligste Væsen, Kjerligheden selv ;
den har ndsogt en Gave, bestemt for mig, og Gaven er god og
fuldkommen, ja som Kjerligheden selv; den kommer og vil skjeuke
mig denne Gave — da staaer der et andet Menneske hos, og han
siger sormanende til mig: lad mig nu see, at Du med Sagtmodig-
hed finder Dig deri. Og dog saaledes er det med os Mennesker.
En Hedning, og kun et Menneske, den eenfoldige Vise i Oldti-
den, klager over, ofte at have erfaret, at naar han vilde fratage et
Menneske een eller anden Taabelighed for at bibringe ham en
bedre Viden, altsaa for at gjore vel mod ham, at den Anden da
kunde blive saa vred, at han, som den Eenfoldige spøgende siger
i Alvor, gjerne vilde bide ham. Ak, og hvad har Gud ikke maattet
erfare i de 6000 Aar, hvad erfarer han ikke hver Dag fra Morgen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free