- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
296

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

til Aften med hvert eneste af disse Millioner Mennesker; vi blive
stundom meest vrede, naar han vil gjore meest vel imod os. Ja,
hvis vi Mennesker i Sandhed vidste vort eget Vel, og i dybeste
Forstand i Sandhed vilde vort eget Vel, da behovedes ingen For-
maning til Sagtmodighed i dette Forhold. Men vi Mennesker
(hvo har ikke i egen Erfaring sandet det l) vi ere dog i Forholdet til
Gud som Børn Og derfor behoves Formaningen om Sagtmodig-
hed i Forhold til at modtage det Gode og det Fuldkomne — i den
Grad er Apostelen forvisset om, at kun gode og fuldkomne Gaver
komme ned fra ham, den evig Uforanderlige.

Forskjellige Synspunkterl Det blot Menneskelige (l)vad jo
Hedenskabet viser) taler mindre om Gud, og har overveiende Til-
boielighed til sorgmodigt kun at ville tale om de menneskelige
Tings Foranderlighed; Apostelen vil ene og alene tale om Guds
Uforanderlighed Saaledes med Apostelen For ham er Tanken
om Guds Uforanderlighed ene og alene idel Trost, Fred, Glæde,
Salighed. Og dette er jo ogsaa evig sandt. Men lader os ikke glem-
me, at det, at det er saa for Apostelen, ligger i, at Apostelen er
Apostelen, at han allerede længst havde i ubetinget Lydighed
ganske givet sig hen i Guds Uforanderlighed, at han ikke stod
ved Begyndelsen, men snarere ved Enden af Veien, den trange,
men ogsaa den gode Vei, som han, forsagende Alt, havde valgt,
uforandret fulgt uden at see sig tilbage, med stærkere og stærkere
Skridt hastende mod Evigheden. Vi derimod som kun endnu ere
Begyndere, under Opdragelsen, hos os maa Guds Uforander-
lighed ogsaa have en anden Side at sees fra; og glemme vi dette,
da lobe vi let Fare for at tage Apostelens Ophoiethed forfængeligt.

Saa ville vi da tale, om muligt baade i Forfærdelse og til
Beroligelse om Dig, Du Uforanderlige, eller om Din
Uforanderlighed.

Gud er uforanderlig. Almægtig skabte han denne synlige
Verden — og gjorde sig usynlig; han iforte sig den synlige Verden
som en Klædning, han forandrer den som man omskifter en Klæd-
ning — selv uforandret. Saaledes i den sandselige Verden. J Be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free