- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
299

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

299

for meget sagt, de ere for ham som et Nu, ja egentligen ere de for
ham som vare de ikke for ham — hvis Du end i fjerneste Maade vil
ad en anden Vei end han vil Du skal: frygteligtl

Sandt nok, om Din, om min, om disse Tusinders og Tusin-
ders Villie just ikke er saa ganske i Overeensstemmelse med Guds:
det gaaer jo som det bedst kan derude i den saakaldte virkelige
Verdens Travlhed, Gnd lader sig jo egentligen ikke mærke med
Noget; snarere er det vel saa, at hvis der var en Retfærdig — hvis
der var en Saadant —— der betragtede denne Verden, en Verden,
der, som Skriften siger, ligger i det Onde, han maatte blive mis-
modig over, at Gud ikke lader sig mærke med Noget. Men troer
Du derfor, Gud har forandret sig, eller er dette, at han ikke lader
sig mærke med Noget, det mindre Forfærdelige, naar det dog er
vist, at han er evig uforanderlig? Mig synes det ikke saa, Be-
tænk det dog, og siig da, hvilket er det Forfærdeligste, enten dette:
den uendelig Stærkere, der, træt af at lade sig spotte, reiser sig
i sin Magt og knuser de Gjenftridige — det er forfærdeligt, og
saaledes fremstilles det ogsaa, naar der tales om, at Gud ikke
lader sig spotte, og der da vises hen paa Tider, hvor hans Straffe-
domme tilintetgjorende gik over Slægten; men er det dog egent-
ligen det Forfærdeligste? Er dette ikke det endnu Forfærdeligere:
den uendelig Stærke, der — evig uforanderlig! —— sidder ganske
stille og seer, uden en Mines Forandring, næsten som var han ikke
til, medens dog, saa maatte den Retfærdige vel klage, Usandhed
har Fremgang, har Magt, Vold og Uret seirer og endog saaledes,
at selv en Bedre kan fristes til at mene at maatte benytte Lidt af
de samme Midler, hvis der skal være Haab om at udrette Noget
for det Gode, saa det er som spottedes han, han den uendelig
Stærke, den evig Uforanderlige, som dog hverken lader sig spotte
eller forandre — er dette ikke det Forfærdeligfte? Thi hvorfor
troer Du vel, han er saa stille? Fordi han veed med sig selv, at
han er evig uforanderlig. En, der ikke var evig sikker paa sig selv,
at han er den Uforanderlige, han kunde ikke holde sig saaledes
stille, han reiste sig i sin Magt; men kun den evig Uforanderlige
kan sidde saaledes stille. Han giver Tid, det kan han ogsaa, han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free