- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
300

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300

har Evigheden, og evigt er han uforanderlig; han giver Tid, det
gjor han med velberaad Hu, saa kommer der et Evighedens
Regnskab, hvor Jntet er glemt, ikke eet eneste af de utilborlige
Ord, der bleve talte, og evigt er han uforanderlig Dog det kan
ogsaa være Barmhjertighed, at han saaledes giver Tid, Tid til
Omvendelse og Forbedring; men frygteligt, hvis denne Tid
ikke benyttes saaledes, thi da maatte Daarligheden og Letsindig-
heden i os hellere onske, at han strax var ved Haanden med
Straffen, end at han saaledes giver Tid, lader som Ingenting og
dog er evig uforanderlig Sporg en Opdrager — og vi ere dog
Alle i Forholdet til Gud mere eller mindre Bornl — sporg Den,
der har havt med vildfarende Mennesker at gjore — og enhver
as os har dog idetmindste een Gang været vildfarende, er det i
længere eller kortere Tid, med storre eller mindre Mellemrum —
og Du skal hore, han vil sande, at det er en stor Hjælp for Let-
sindighedeu eller rettere for at forhindre Letfiudighed — og hvo
turde sige sig ganske fri for Letfindighedl — at Straffeus Lidelse
om muligt folger i samme Nu som Overtrædelsen, saa den Let-
findiges Hukommelse vænnes til at huske Straffen samtidigt med
Skylden. Ja var det saa, at Forvildelse og Straf stode saaledes i
Forhold til hinanden, at man, ligesom paa et dobbeltlobet Skyde-
vaaben, trykkede paa een Fjeder, og i samme Nu man greb det
forbudne Lystelige eller sorskyldte Forvildelsen, i samme Nu
fulgte Straffen: jeg troer Letfindigheden vilde vogte fig. Men jo
længere Tid mellem Skylden og Straffen (hvilket i Sandhed for-
staaet udtrykker Maalestokken for Sagens Alvor), jo mere fri-
stende for Letsindighed, som kunde maaskee det Hele blive glemt,
eller Retfærdigheden selv maaskee forandre fig og til den Tid faae
ganske andre Begreber, eller som vilde det dog idetmindste være
saa længe fiden det skete, at det vil være umuligt at fremstille
Sagen uforandret. Saa forandrer Letfindigheden fig, og ikke til
det Bedrez saa bliver Letsiudigheden tryg; og naar saa Letsindig-
heden er bleven tryg, saa drister den mere, og saa gaaer Aar
efter Aar — Straffen udebliver, og Glemsel indtræder, og atter
udebliver Straffen, men ny Forvildelse udebliver ikke, og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free