- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
303

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303

hvad. Og det sige vi saadan halvt letsindigt, halvt træt af Livet
— og saa er det saa frygteligt sandt, at Gud veed hvad, han veed
det, indtil det Mindste, det Du har glemt, han veed hvad der for
Din Hukommelse har forandret sig, det veed han uforandret, han
ikke engang erindrer det, som var det dog noget siden, nei han
veed det, som var det idag, og han veed, om der i Forhold til
noget af disse Ønsker, Forsætter, Beslutninger var saa at sige
talt til ham derom —- og han er evig uforandret og evig uforan-
derlig. O, kan et andet Menneskes Hukommelse falde et Menneske
til Byrde — nu, den er dog vel aldrig saa ganske tilsorladelig,
og i ethvert Tilfælde det kan da ikke vare en Evighed, jeg bliver
dog fri for dette andet Menneske og hans Hukommelse; men en
Alvidende, og en evig uforanderlig Hukommelse, fra hvilken Du saa
ikke slipper, mindst i Evigheden: frygteligt! Nei, evig uforander-
ligt er for ham Alt evigt nærværende, evigt lige nærværende, in-
gen hverken Morgenens eller Aftenens, hverken Ungdommens
eller Alderdommen-Z, hverken Glemsomhedens eller Undskyld-
ningens omskiftende Skygge omskifter ham, nei for ham er ingen
Skygge; ere vi, som det hedder, Skygger, han er evig Klarhed i
sin evige Uforanderlighed; ere vi Skygger, som ile hen —- min
Sjel, see Dig dog vel for, thi enten Du vil eller ikke, iler Du hen
til Evigheden, til ham, og han er evig Klarhed! Derfor ikke blot
holder han Regnskab, men han er Regnskabet; det hedder, vi Men-
nesker skulle gjore Regnskab, som var der maaskee en lang Tid der-
til, og saa maaskee en uoverkommelig Masse af Vidtlostigheder,
for at faae Regnskabet bragt istand: o, min Sjel, det er i ethvert
Øieblik gjort; thi hans uforanderlige Klarhed er Regnskabet, ind-
til det Mindste fuldstændigt færdtgt og bevaret af ham den evig
Uforanderlige, der Intet har glemt af hvad jeg har glemt, ei heller,
som jeg, husker Noget anderledes end det dog virkelig var.

Saaledes er der idel Frygt og Bæven i denne Tanke om Guds
Uforanderlighed, næsten er det som var det langt, langt over et
Menneskes Kræfter at have med en saadan Uforanderlighed at
gjore, ja som maatte denne Tanke styrte et Menneske i Angest og
Uro indtil at fortvivle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:18 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free