- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
323

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323

daarligt benyttede Du ikke Leiligheden som bødes, hvorved Du
vilde været kommet til at lide sor Sandhed ——— det Eneste, der
lader sig evigt erindre.

Ja, det Eneste, der lader sig evigt erindre; tag hvad Du vil,
om alt Andet gjælder, at det lader sig ikke evigt erindre. Hav
elsket den skjouneste Pige, hav levet et heelt Liv lykkeligt med
hende, den elskeligste Hustru: det lader sig ikke evigt erindre, er
dannet af hvad der er skrøbeligere end det Evige. De storste Be-
drister i den udvortes Verden, at have erobret Riger og Lande;
de interessanteste og mest spændende Forviklinger, at have været
Tanken i dem; de største Opdagelser i Natur-Verdenen, at have
været Opdageren o.s.v. lader sig ikke evigt erindre; det vil
maaskee kunne bevares sra Slægt til Slægt gjennem alle de sol-
gende Slægter, men selv vil Du ikke evigt kunne erindre det;
hverken er det den evige Sandhed, ei heller tilhorer det Dig evigt.
Kun Eet bliver tilbage, kun Eet er evigt at erindre: at have lidt
sor Sandhed.

Her i Verden gaaer Sandheden i Ringhed og Fornedrelse,
har ikke det, hvortil den kan hælde sit Hoved, maa takke, om En vil
give den et Glas Vand — men gjor han det, høit, offentligt aner-
kjendende den for hvad den er, saa har denne ringe Skikkelse,
den fattige, forhaanede, udgrinte, forsulgte Stakkel, ,,Sandheden",
den har, om jeg saa tor sige, en Teguepen i sin Haand, skriver
saa paa en lille Seddel ,,for evigt", hvilken den rækker dette
Menneske, der i Samtidighed anerkjendte den sor hvad den er,
lidende sor Sandhed: hans Navn er tegnet i Himlen, hans Liv
blev benyttet til (hvad rigtignok et Menneske nødigst af Alt vil til)
det Eneste, der evigt lader sig erindre.

Hvo Du end er, betænk dette! lee for Alt Præsternes Vei-
ledning; dette kan Du jo da ogsaa vel begribe, at Du hos Nærings-
drivende ikke faaer noget Sandt at vide om den lidende Sandhed,
O: om Christendom. Flye dem; de narre Dig for det Evige, just
ved at indbilde Dig, at Du kan saae det Evige paa et andet Vil-
kaar end Lidelsernes· Vaag selv; thi just dette er Tilværelsens
Alvor, at Du er sat i en Verden, hvor den Stemme, der kalder

21’l·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free