- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
330

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330

mellem Menneske og Menneske, Een kan være den Anden i høi
Grad overlegen. Men ogsaa dette er en Overlegenhed, at kunne
være den capitale Forbryder. Saa lader Styrelsen ham ustraffet,
ogsaa fordi det maaskee vilde reent forvirre os Andre vore Be-
greber, hvis vi skulde see, at han, han var en Forbryder. Du
seer, det kan være endnu værre, end Du forestillede Dig, da Du
klagedez Du klagede over, at Gud ikke straffede hvad Du kunde
see var Forbrydelse: der har maaskee stundom levet en Forbryder
efter den Maalestok, at Ingen, Jngen har anet det, ja, at Gud
ligesom ikke havde kunnet gjore sig forstaaelig for de Mennesker,
blandt hvilke denne Forbryder levede, hvis han straffede ham, at
Gud ved at ville straffe ham i Tiden (ogsaa fraseet, at dette jo var
at forhindre Forbrydelsen) maatte næsten forvirre de Mennesker,
blandt hvilke han levede, hvad hans Kjærlighed og Omsorg for
dem ikke kunde nænne· Saa blev han altsaa ustraffet i Tiden:
frygteligtl

Ja, skjælv, at der ere Forbrydelser, som behøve Tiden heel
for at blive til, stundom maaskee, af Ncensomhed mod os Andre,
ikke engang kunne straffes i dette Liv; skjælv, men anklag ikke
Guds Retfærdighed, nei skjælv ved Tanken om dette (hvor frygte-
ligt lyder det ikke, naar man vil sige det saaledes l) dette ræd-
somme Fortrin, kun at kunne strafer i Evigheden! Kun at kunne
strafer i Evigheden: forbarmende Gud! Enhver Forbryder, en-
hver Synder, som dog kan strafer i denne Verden, han kan ogsaa
frelses, frelses for Evigheden! Men den Forbryder, hvis Udmær-
kelse det var, at han ikke kan strafer i denne Verden, han kan altsaa
ikke frelses, kan ikke ved at strafer i Tiden frelses for Evigheden,
nei han kan, — det var jo hans Uortrinl — kun strafer i Evig-
heden: synes Du saa, der er Grund til at klage over Guds Ret-
færdighed9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:18 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free