Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
— hvem maatte man sige, det vilde vaere denne Vorgermand
vanskeligst at narre? mon ikke just hans Ligemand? Thi denne hans
Ligemand, ham beskjeftiger det, at passe paa, at han da ikke
bliver narret, ,,jeg vil virkelig ikke taale, at han narrer mig« o. s. v.
En meget fornem Mand vil det allerede falde Borgermanden let-
tere at narre, thi — det beskjeftiger ikke stort den meget fornemme
Mand; Kongen endnu lettere, thi det beskjeftiger slet ikke hans
Majestcet. Du misforstaae mig ikke, min Mening kan jo ikke være,
at den meget fornemme Mand, at Kongen, hvis det kunde be-
skjeftige ham, ikke skulde kunne see, at den gode Borgermand
narrer ham; men det beskjeftiger ham slet ikke med denne Borger-
mand. Husk paa Fortællingen om Fluen og Hjortenz Du erindrer,
Fluen, som sad paa en af dens Takker, sagde til Hjorten ,,jeg er
Dig dog ikke til Besvcer?" ,,jeg vidste slet ikke Du var til". Borger-
maudens Opgave maatte fornuftigviis være, ved sin Redelighed,
ved sin Retsindighed, om muligt, at naae at beskjeftige Majestce-
ten; derimod er det faa uendeligt dumt og aandlost, at ville narre
Den, der er for ophoiet til at det kan beskjeftige ham — det er
saa uendelig let gjort!
Og tcenk nu paa, hvor uendelig ophoiet Gud er, og paa det
Intet Du er — og skjælv saa ved Tanken om, hvor uendelig let
det er for Dig at narre Gud! Du mener maaskee, fordi Du siger
Du til ham, fordi Du kjender ham meget godt fra Barn af, og
fordi Du er vant til letfcerdigt at blande hans Navn ind i al anden
Snak, at Gud er Din Kammerat, at Du forholder Dig til ham som
den ene Oltapper til den anden, at han altsaa strax vil gjore An-
skrig, naar han 1ncerker, at Du vil narre ham, forfalske hans Ord,
lade som forstod Du det ikke o. D., og at naar han ikke gjor det,
saa er det et Beviis for, at det er lykkedes Dig at narre ham. O,
Menneske gys — det er lykkedes Digt
Ja, i sin Ophoiethed vender Gud selv Forholdet saaledes, at
det er faa let som vel muligt for et Menneske, hvis han vil det,
at narre Gud. Han indretter det nemlig saaledes, at de Faa, han
elsker og som elske ham, de maae lide forfærdeligt i denne Verden,
saa da Enhver kan see-, at de ere forladte af Gud; Bedragerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
