- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjortende Bind /
367

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

367

men dette Lidet hvor uendelig Meget! Hvor jeg, bort fra disse
Batailloner af Tænkere, som »Christenhed« stiller i Marken under
Navn af christelige Tænkere — thi ellers har der dog i Aarhundre-
dernes Lob levet i Christenhed nogle ganske enkelte betydelige
Tænkere —- kan længes efter blot en halv Time at kunne tale med
Dig! ·

Det er i et Dyb af Sophistik »Christenhed« ligger, langt, langt
værre end da Sophisterne florerede i Grækenland Disse Legioner
Præster og christelige Docenter, de ere alle Sophister, erncrrende
sig — her er jo ifolge Oldtiden Sophistens Charakteristiske —- af
at bilde Dem, som Jntet forstaae, Noget ind og saa at gjøre dette
Menneske-Tal til Justantsen sor, hvad Sandhed, hvad Christen-
dom er.

Men jeg kalder mig ikke en Christen. At dette er meget
generende for Sophisterne, forstaaer jeg meget godt, forstaaer
meget godt, at de langt hellere saae, at jeg med Panker og Trom-
peter forkyndte mig selv at være den eneste sande Christen, for-
staaer ogsaa meget godt, at man forsøger, usandt, at fremstille
min Optræden saaledes. Men man narrer mig ikke ! J en vis For-
stand er jeg saare let at narre; jeg er næsten blevet narreti ethvert
Forhold hvori jeg har været — men saa har det været, fordi jeg
selv har villet det. Naar jeg ikke selv vil: er der i min Samtid In-
gen, som narrer mig, et afgjort Politie-Talent, som jeg er.

Altsaa man narrer mig ikke: jeg kalder mig ikke en Christen-
J en vis Forstand synes det saa let nok at blive mig qvit; thi de
Andre ere jo saa alle ganske anderledes Karle, de ere sande Christne.
Ja, ja, saaledes synes det. Men det er ikke saaledes; thi just
fordi jeg ikke kalder mig Christen, er det umuligt at blive mig
qvit, mig, der saa har den forbistrede Egenskab, at jeg, just ogsaa
ved Hjælp af at jeg kalder mig ikke en Christen, kan gjore det
aabenbart, at de Andre ere det endnu mindre.

O, Socrates! Havde Du med Panker og Tronipeter forkyndt
Dig som den meest Vidende, vare Sophisterne snart blevne fær-
dige med Dig. Nei, Dn var den Uvidende; men Du havde tillige
den forbistrede Egenskab, at Dn (jnst ogsaa ved Hjælp af, at Dn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 00:18:28 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/14/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free