Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - autochthonisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
Jordbnnd): jordfodtz ogsaa Formen antochthon. Se nærmere
Noten til Xlll 65 (61).
Antopsi (gr., axzrdg, autos, selv, og Sin-ig opsis, St)n): Selosyn.
Axiopisti (gr., af dig-tog axios, værd, og Jrfarrg piStiS, Tro,
Tillid): Trovrerdighed, Paalidelighed, særlig om en historisk
Forfatter. Se ogsaa Trang pistsis.
Begreb: Hvad der egentlig skal forstaaes ved et »Begreb«, har
været, og er stadig, onistridt. J Almindelighed kan det siges at
være ,,det man tænker paa« ved et Ord eller Udtryk, Sammen-
fatningen af Flenden1ærker, som staar i et vist Forhold til hin-
anden og hvorved det tarakteristiske i en Genstand eller det
fælles for en Klasse af Genstande kan bestemmes.
Af de mange Opsattelser af, hvad et Begreb er, skal her knn
nævnes Hegels.
Hegel lægger overordentlig meget ind i Begrebet, anser det
for Tingenes Væsen og som det, der i Forbindelse med ,,Jdeen«
ogsaa bliver den fremaddrivende Kraft deri. Begrebet er i Hegels
Logik en af Kategorierne, Grinid-,,Begreberne«, idet Hegels
Logik gaar fra Læren om Væren over Læren om Væsenet op
til Læren om Begrebet. Paa Begrebet beror al Sandhed og
Virkelighed Finn i sit Begreb har noget Virkelighed. Det er
det sande Forske, og Tingene er, hvad de er, ved det dem inde-
boende og i dem sig aabenbarende Begreb-3 Virksomhed Thi
Begrebet er en levende Drift i Tingene. I Virkeligheden som i
Tænkningen ndvikler Begrebet sig nophorligt. Videnskaben er
Begrebetcs Zelvndvikling — Ze iovrigt nærmere om Hegel-3 Op-
fattelse af Begrebet nnder »’3nstemet«, S. 714, 722 s.
Til den sasrlige Esendonnnelighed ved det Oegelske Begreb,
at det »ndvikler sig« ved stadig at ,,slaa over«, eller ,,slaa om«
i sin Slliodsastning (se: den dialektiske Metode), henthder Kierke-
gaard i solgende Bennrrkning:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
