Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - dilemmatisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
Cks X111 211 (195): »Kant standsede vistnok ved dette
Tingenes ,,an sich«, men enten vedblev han nsortroden ved
Hjælp af den subjective Tcenkning at ville gribe det, og da
det at gribe det var en Umulighed, saa havde han naturligviis
den store Fordeel, den vistnok temmelig ironiske Lykke, altid
at haabe; eller han kastede det bort, sogte at glemme det«.
X111823(300): ,,Hegel griber og begriber Historien i dens
store Formationer. Saaledes har daSoerates heller ikke faaet
Lov til at staae hen som ein Ding an sich, men han maa her-
frem, enten han saa vil eller ei".
X111873(345): ,,Men det for Erfaringen Udvortes, der som
et haardt Legeme stodte sammen med den Erfarende, hvorpaa
med Sammenstodsfartens Kraft hver gik sin Vej, — das
Ding an sich, der bestandig vedblev at friste det erfarende
Snbjeet (ligesom en vis Skole i Middelalderen troede, at de
synlige Tegn i Nadveren vare tilstede for at friste Troen),
— dette Udvortes- denne Ding an sich var det, der udgjorde
Svagheden ved Kants System. Ja det blev et Sporgsmaal,
om ikke Jeget selv blev en Ding an sich. Dette Spørgsmaal
opkastede og besvarede Fichte Han sjernede Vanskeligheden
med dette an sich, ved at lægge det indenfor Tænkningen,
han nendeliggjorde Jeget i Jeg-Jeget«.
discret (lat. discerno, adskiller): adskilt, ikke sammenhængende-
Cks XHI 406 (374): »Fordi det hele Anlæg ordner
sig i en poetisk Totalitet, derfor staae de diserete Eleinenter
isolerede, eller rettere, fordi de diserete Clementer bestaae i
en isoleret Stræben, derfor kan der ingen digterisk Een-
hed blive«·
discnrsiv (lat. disourro, lober i forskellig Netning): gennems
lobendez overgaaende fra et Punkt til et andet; Iliodsastning til
intititiv.
Kierkegaard anvender Ordet i en Betndning, der nærmer
sig spredi ell. lign.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
