Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Frihed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
grebet har naaet en forelobig Asrnnding og saaledes ikke umid-
delbart forer videre. Ze ogsaa nnder ,,Sr)stemet«, S.716.
Kierkegaard hentyder adskillige Gange til denne Hegelske
Terminns, saaledes i folgende:
Els. 11 120 (100): ,,.L)vorledes er man knn for en Anden
nden derved, at man ikke er for sig, men at veere for sig det
er ligesom det almindeligste Udtryk for den Heiiiineliglieds-
fnldhed, som det individnelle Liv har, naar det bliver i sig
selv«.
1X 254 (214): »De Egenskaber, et Menneske kan have,
maae enten vcere Egenskaber han har for sig, selv om han
gjor Vrng af dem mod Andre, eller Egenskaber for Andre-
Viisdom er en for sig værende Egenskab, Magt og Gave og
Kundskab o. s. v. ligeledes sor sig værende Egenskaber-. At vee-rc
viiS vil ikke sige, at sorndsastte, at Andre ere vise, tvertimod
kan det jo vcere meget viist og sandt, om den i Sandhed Vise
antager, at langtfra alle Mennesker ere vise. ...Dersom
derimod En vilde mene, at han var kjerlig, men tillige, at
alle Andre ikke vare kjerlige, saa vilde vi siger nei stop, her
er en Modsigelse i selve Tanken; thi at være kjerlig er jnst
at antage, at forndsirtte, at andre Mennesker ere kjerlige·
lijerlighed er ikke en sorsigvasrende Egenskab, men en Egen-
skab, ved hvilken eller i hvilken Dn er for Andre«.
Xl 144 (128): »Fortvivlelsens EUiissorhold er ikke et simpelt
Misforhold, men et IUiistorhold i et Forhold, der forholder
sig til sig selv, og er sat af et Andet, saa Misforholdet i hiint
for sig værende Forhold tillige reslekterer sig uendeligt i For-
holdet til den Magt, som satte det«·
Xlll 381 (I:352): »Individnaliteten har saaledes et For-
maal, der er dens-3 absolnte Formaah og dens Virksomhed
gaar netop nd paa at realisere dette For-maal, og nnder og
i denne Sltealisation at nyde sig selv, det vil sige, dens Virk-
somhed er at blive fiir sirb, hvad den er an sicli. Men ligesom
Tnsinnienneskene ikke have noget an sicl·), men knnne blive
iil livad det skal va-re, saaledes har Ironikeren det heller ikke«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
