Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Gjentagelse - Grunde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
587
der ligger i solgende Udtalelse: ,,Dette er Livets Vidunderlig-
hed, at ethvert Menneske, der agter paa sig selv, veed, hvad
ingen Videnskab veed, da han veed, hvo han selv er, og dette
er det Dybsindige i hiin græske Sætning yixani aavrov« (IV
384f (347)).
Grunde, gaa til: Jndensor Hegels Logik taler man særlig ved
den logiske, dialektiske Udviklings Overgang fra Begrebet Væren
til Begrebet Væsen om, at Væren ,,gaar til sin Grnnd«, i den
dobbelte Betydning, at man i Begrebet Væsen søger Grun-
den til, eller Grundlaget sor Væren og at Begrebet Væren
er ,,ophævet« i Begrebet Væsen, og saaledes er ,,gaaet til Grunde«
heri; ,,zu Grunde gehen« bliver altsaa det samme som, paa
eengang, ,,zu seiuern Grundlage znriickgehen", og ,,ausgehobeu
werden«, af hvilke Udtryk ,,anfheben« igen har en dobbelt Be-
tydning (se ,,ansheben«).
Kierkegaard spiller nogle Gange paa denne Dobbelthed hos
Hegel i Udtrykket ,,gaa til Grunde«. Saaledes i solgende Ytringert
Eks.1V 232 (206): ,,Selvkjærligheden ligger til Grund for
eller gaaer til Grunde i al Kjærlighed, hvorfor, hvis vi ville
tænke os en Kjærlighedens Religion, denne ligesaa epigrani-
niatisk som sandt kun vilde forudsætte een Betingelse og antage
den som givet: at elske sig selv, for da at byde, at elske Næsten
som sig selv-«-
111292(263):«.» i detOieblik, den midlertidige Snspew
sion hæves, faaer han sig selv igjen, nien som Digter, og det
Religieuse gaaer til Grunde o: bliver som et uudsigeligt
Underlag«·
Grcecitet: ,,Græeiteten" er Kierkegaard-3 Udtryk for det græske
Aandsliv og for græsk Livsopfattelse, saaledes som han forstod
denne. Den græske Tænkning, græsk Tænkemaade, græsk Livs-
sorelse og Livsanskuelse er ham Eksemplet instar omnjum paa
den humane Livsbetragtning i Modsætning til det kristelige,
,,paradoxe« Livssyn. Græciteten er for Kierkegaard eet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
