Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
ndviser. Ordet betyder altsaa egentlig: Forstillelse iTale, og var
scerlig anvendt paa det Forhold, at En lader som (siger, at) han
ikke veed noget, men dog godt ved det. Denne Adfcerd siges
Sokrates at have anvendt overfor Sofisterne, og Begrebet
Ironi har derfor gennem Tiderne været særlig knyttet til Sokra-
tes’ Person. Sokrates var en sigter-, fordi han lod, som om
han anerkendte Sofisternes Viden og sogte Belæring og saa
dog gennem Sporgstnaal blottede deres Ikke-Viden Udtrykket
Ironi har som Baggrnnd en spørgende Oldfterd
Det modsatte af Jronien, altsaa Praleriet i Ord, kaldte Gree-
kerne ciLacooefO alatsoneia, cizaccdo en Praler ell. Pralhansz
og Aristoteles, der som bekendt opstillede Dyden som en nsacjryg
som den rigtige Midte mellem to Yderligheder, for lidt og for
meget, opfattede esgcopefa og cizacopela som to »Laster", hvori-
melleni laa som tilsvarende Dyd Mistro-, Sandheden, Sanddrn-
heden, Oprigtigheden —
For den moderne Tids Vedkonimende kan Begrebet Ironi
bestemmes som: det (i spottende eller skæn1tende Hensigt) at
udtrykke noget, man ikke mener, eller noget, der er det stik mod-
satte af ens Mening (saaledes at det i Almindelighed fremgaar
af Sammenhæng Betoning, Mimik o. s. v., hvorledes Udtalelsen
er at opfatte). Jronien i sin almindelige Form —— den simple
Jroni — er altsaa en Talefor1n, der anvender Forstillelse og
siger det modsatte af, hvad der menes — roser, naar der skal
dadles, og dadler, naar der skal roses — men paa en saadan
- kaade, at i al Fald den vagtsomme er i Stand til at forstaa
Modsætningen mellem Skin og Virkelighed
En videregaaende Form for Jroni var den saakaldte roman-
tiske Jroni, som i den tyske Romantik havde flere fremtræ-
dende Fortolkere og Repraesentanter. Denne Form for »Jroni«
var væsentlig et æstetisk Fcenomen: Romantikerne kaldte Fan-
tasiens Frihed eller Vilkaarlighed overfor sit Stof for Ironi —
paa Grundlag af en gennemfort Relativitetsloere, idet de ansaa
det ideelle og værdifnlde for ved sit nødvendige Sammenhæng
med det endelige og jordiske at blive trukket nedad og tilintetgjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
