Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Terminologisk Register - Ironi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
611
maa her netop til en vis Grad skelues mellem Disputatsen og
»Forfatterskabet« (o: Værket-tie fra ,,Enten-Eller«, 1843, og
videre), jfr. nærmere nedenfor. —
Jdet Kierkegaard i sin Dispntats vil soge at begrunde en
Opfattelse af Sokrates, hvorefter dennes Standpunkt er Jrouien
som uendelig absolut Negativitet, analhserer han forft Sokrates
Personlighed og forsaavidt ogsaa hans Lære, og ender paa ethvert
Punkt med et: Hvad er uu dette? Lad os kalde det Ironi. Jeg
tror, det er Jroni — hvorpaa han senere søger at vise, at Sokrates’
Standpunkt, saaledes som han har skildret det, ganske rigtigt
er Ironi — idet det nemlig indgaar som et Led i Jronibegrebets
dialektiske Udvikling.
Kierkegaard angiver som Keudentcerker for alle »Arter« af
Ironi: 1) Fænomenet er ikke Væsenet, men det modsatte af
Væsenet 2) Det ironiske Snbjekt er negativt frit og nyder denne
Frihed. 3) En vis ,,Fornemhed«. — Den ironiske Talesignr har
i og for sig alle disse tre Bestemmelser. Thi selv om denne Form
for Jroni egentlig hæver sig selv, idet den vil forstaas, gaar ud
paa at forstaas, saa ligger der dog en vis Fornemhed i den,
fordi den ikke vil forstaas ligefrem. J den ironiske Talesigur
ligger en momentan Ytring af Ironi. Det fremtrædende er den
subjektive Frihed, hvor man har Muligheden af en Begyndelse
i sin Magt og ikke er generet as tidligere Forhold. Der er noget
tillokkende herved, og det er denne Nydelse, Irouikeren attraar.
Der er en Sandhed i denne Jrouiz thi der er tilvisse megen Til-
værelse, der ikke er Virkelighed, og der er noget i Personligheden,
der i det mindste momentvis er iukommensurabelt for Virke-
ligheden.
Men her er endnu ikke Tale om den rene Ironi, Jronieu som
Standpunkt, Jronien »Sensu emjnentiori«. En Ironi as denne
Art retter sig ikke mod dette eller hiut enkelte Tilværende; den
retter sig som Aandsform, som Livsanskuelse, mod hele den til
en vis Tid og under visse Forhold givne Virkelighed Her er
Jronien «nendelig absolut Negativitet«.
Spørger man nemlig, hvad denne Jroui er for Kierkegaard i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
